Der er amerikansk interesse for dansk fodbold for tiden.

For efter sigende vil det amerikanske selskab Pacific Media Group købe en dansk klub i 2021.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg News.

Flere af mediets kilder fortæller, at Pacific Media Group er tæt på at præsentere købet af to klubber i henholdsvis Holland og Danmark.

Pacific Media Group vil efter sigende en dansk klub.
Pacific Media Group vil efter sigende en dansk klub. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Historien melder dog intet om, hvilken dansk klub der er tale om.

Hvis det lykkes det amerikanske selskab at købe den danske klub, bliver den en del af et større netværk af klubber med samme ejere.

I forvejen har ejerne nemlig købt sig ind i Barnsley FC i England, FC Thun i Schweiz og KV Oostende i Belgien.

Det er dog ikke første gang, at der er udenlandsk interesse for danske fodboldklubber.

I oktober meddelte Sønderjyske nemlig, at klubben var blevet købt af den amerikanske Platek-familie, der har rigmanden Robert Platek i spidsen.

Parterne ønskede dengang ikke at oplyse prisen. Det lød dog, at 'salget indebærer en betydelig økonomisk konsolidering, der ikke kan undgå også at få betydning for de sportslige ambitioner'.

Den amerikanske rigmand er heller ikke fremmed over for fodboldverdenen.

I efteråret var han nemlig med til at investere et stort millionbeløb i den engelske traditionsklub Sunderland.

Andre læser også