Finansiel doping har været et kæmpe fænomen i professionel fodbold de sidste tyve år, hvor rigmænd skyder penge i klubberne uden store konsekvenser.

Og nu er der fundet beviser, der afdækker mistænksomme transaktioner for massevis af millioner fra den tidligere Chelsea-ejer Roman Abramovich gravet frem af de undersøgende medier ICIJ og Paper Trail Media, skriver The Guardian.

Sagen er blevet døbt 'Cyprus Confidential', og ifølge en ekspert i The Guardian kan det ende med at koste en pointstraf for London-klubben. 

Blandt de udokumenterede transaktioner finder man blandt andet betaling til Eden Harzard's agent i 2012.

Chelsea snuppede Willian for næsen af Tottenham i 2013. Det skyldes måske millioner, der skiftede hænder måneder forinden. 
Chelsea snuppede Willian for næsen af Tottenham i 2013. Det skyldes måske millioner, der skiftede hænder måneder forinden.  Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Beviserne dækker også dobbelttransferen af Samuel Eto'o og Willian til Chelsea i et brandudsalg fra Anzhi Makhachkala i 2013, hvor et Abramovich-ejet firma har betalt store millionbeløber til Suleiman Kerimovs firmaer, der ejede klubben, forud for købene.

En talsmand i Chelsea har sagt i forbindelse med sagen, at Todd Boehly, blev gjort opmærksom på 'potentielt ufuldstændig finansiel rapportering vedrørende historiske transaktioner under klubbens tidligere ejerskab'.

'Cyprus Confidential' spænder endnu bredere end de ovenstående to sager, og så er det ikke engang den eneste sag svindelsag, som Chelsea er involveret, der stammer fra den russiske oligarks ejerskab. 

Storklubben bliver nemlig allerede undersøgt for brud på 'Financial Fair Play' i perioden 2012 til 2019.

Det engelske fodboldforbund har bekræftet over for The Guardian, at de undersøger sagen.