En glædelig hændelse venter Mathias Jensen.

Lørdag scorede han sit første mål i Brentford-trøjen, da London-klubben vandt med mere end tenniscifre mod Luton Town. 7-0.

Jensen scorede til 3-0, og umiddelbart efter scoringen lavede han en helt særlig jubelscene. DU KAN SE MÅLET I TOPPEN AF ARTIKLEN OG ET BILLEDE AF JUBELSCENEN I BUNDEN.

Den tyder på én ting.

Mathias Jensen i aktion mod Queens Park Rangers.
Mathias Jensen i aktion mod Queens Park Rangers. Foto: ANDREW COULDRIDGE
Vis mere

Mathias Jensen skal være far.

Efter målet fik den 23-årige dansker fat i læderkuglen, som han stak ind under sin trøje for at efterligne en gravid mave, og samtidig stak han tommelfingeren i munden.

»Til dig, vstrandstoft (Mathias Jensens kæreste, red.),« skriver Mathias Jensen på Instagram, hvor han har lagt et billede op af fejringen.

I kommentarsporet får parret rigeligt med lykønskninger.

Også Mathias Jensens kæreste er gået til tasterne.

»STOLT af dig. Jeg kan ikke vente på at have vores lille familie sammen med dig, min elskede,« skriver hun.

I løbet af karrieren har Mathias Jensen både spillet i FC Nordsjælland, Celta Vigo og altså nu Brentford, der købte danskeren i sommer for cirka 30 millioner kroner.

I Brentford har Jensen fået godt med spilletid. Han har været en del af klubbens startopstilling i 14 ud af 19 Championship-kampe, og han er blevet skiftet ind i de sidste fem.