Efter næsten 11 år på skærmen slutter det i denne omgang til sommer for Martin Jørgensen.
Den tidligere landsholdsstjerne har været fodboldkommentator og ekspert på Viaplay i mere end et årti, men til sommer udløber hans kontrakt.
Nu har Viaplay fortalt til Martin Jørgensen, at kontrakten ikke bliver forlænget, oplyser han til bold.dk,
Det sker imod hans vilje.
»Det er Viaplays beslutning. Jeg vil gerne gerne have fortsat, men kontrakten udløber, og så valgte de ikke at forlænge den,« siger han til mediet.
Han uddyber, at forklaringen fra tv-giganten lyder på, at de gerne vil kigge på en anden holdsammensætning af værter, kommentatorer og eksperter.
Den tidligere landsholdstekniker uddyber, at han er lydhør for nye jobs inden for tv-branchen.
Udover jobbet hos Viaplay er han også ansat på Idrætshøjskolen i Aarhus og har fodboldbureauet 'My Way Travel'.