Det var en træt Martin Jørgensen, som B.T. mødte fredag aften efter Oldboys-landskampen i Hedensted.
Han var lige kommet ned fra massagebriksen og havde sat sig på træbænken i omklædningsrummet.
Er du træt her efter kampen?
»Ja, det er jeg, for jeg havde nogle holdkammerater, som ikke gad at løbe. Og så blev jeg nødt til at løbe for dem.«
Og hvem var det?
»Jeg kan ikke nævne navne, men… De har ikke så meget hår på hovedet,« sagde Martin Jørgensen og henviste med al sandsynlighed til Stig Tøfting og Thomas Gravesen.
Men selvom den tidligere Udinese- og Fiorentina-spiller var utilfreds med løbearbejdet blandt sine skaldede kolleager, var han generelt glad for at være tilbage i landsholdsdragten.
»Det er altid rart at spille for det her hold og møde de gamle holdkammerater. Vi kommer lige så meget for det, der sker i omklædningsrummet før og efter kampen. Og vi falder ind i de samme roller. Det er jo de samme, som råber inde på banen i dag, som det var for 15 år siden.«
Kan du sætte ord på, hvad det er for nogle bånd, man knytter til hinanden på landsholdet?
»Jeg tror bare, vi har haft nogle oplevelser sammen. Både gode og dårlige, men heldigvis flest gode. Vi har været til en del slutrunder sammen. Og så er det jo det, vi finder frem igen.«
Er det nemmere at opbygge venskaber på Landsholdet end på klubhold i udlandet?
»Det er nemmere at holde ved lige efterfølgende, i og med vi alle sammen mere eller mindre befinder os i Danmark. Der er jo de her oldboys-landskampe, og vi arbejder for samme tv-stationer og møder hinanden i forbindelse med fodboldarrangementer.«
»Det er lidt sværere at møde nogle af de holdkammerater, jeg har haft gennem årene i Italien. Det er ikke så tit, jeg løber ind i dem,« sagde Martin Jørgensen, som stoppede på landsholdet i 2011.
Ligesom mange af de andre spillere på oldboys-landsholdet, arbejder 41-årige Martin Jørgensen stadig med fodbold som tv-ekspert på TV3 Sport.
Og ifølge ham er det ikke tilfældigt, at mange tidligere topspillere havner i andre fodboldjobs.
»Det er noget, vi ved noget om. Det er noget, vi har brugt hele vores liv på. Så det er naturligt nok at bruge den viden i en eller anden form. Enten som træner, kommentator, agent eller hvad det nu kan være. Så jeg tror, at mange af os kigger den vej først. Det er det nemmeste, og det er også det, som giver mest tryghed.«
