Thomas Frank og resten af Brentford-mandskabet slog Sheffield Wednesday med hele 5-0 lørdag eftermiddag.
Og det skyldtes blandt andet en velspillende Emiliano Marcondes.
Danskeren scorede således et fremragende mål, mens han ligeledes stod for en assist til holdkammeraten Bryan Mbeumo.
Du kan se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.

24-årige Emiliano Marcondes scorede til 2-0 for Brentford, og Bryan Mbeumo scorede til 3-0, da han blev spillet fri i dybden af danskeren.
Ud over Marcondes havde Thomas Frank valgt Henrik Dalsgaard og Christian Nørgaard til startopstillingen.
Sejren betyder, at Brentford ligger nummer fire i den næstbedste række i England med 60 point.
Dermed har danskerklubben stadig en mulighed for at komme til at spille Premier League i næste sæson.

