For et år siden stod Emiliano Marcondes for en af to scoringer, der sendte Brentford i Premier League.
Men danskeren tog ikke turen med op i den fineste række, fordi der var kontraktudløb og uoverensstemmelse med forlængelsen.
Så han rykkede til Bournemouth, som tirsdag aften sikrede sig en oprykning til Premier League, og dermed har danskeren, der dog slider med at få spilletid i klubben, været med til at gøre det usædvanlige – at rykke op fra Championship to år i træk.
»Det er noget, der ikke sker for særligt mange. At rykke op to gange er vanvittigt. Jeg kan huske, at folk jokede med, da jeg rykkede til Bournemouth, at så måtte jeg bare tage en oprykning til. Det lyder meget let at gøre, men nu har jeg været herovre i så lang tid, at jeg ved, hvor svært det er at gøre,« siger Emiliano Marcondes og tilføjer om bedriften:
»Vi har fandeme haft nogle kampe i denne sæson, hvor vi har kæmpet for det og arbejdet hårdt i lang tid. Udefra tænker man måske, at Bournemouth er et tophold og burde rykke op, men det er altså en af de sværeste ligaer at gøre det i. Det er vanvittigt at opleve.«
Med 31 spillere i førsteholdstruppen, heriblandt den faste starter i Philip Billing, har konkurrencen været stor for Emiliano Marcondes, der har set langt efter spilletiden i 2022.
Det er blevet til to kampe med fuld tid i foåret, men lørdag starter han igen inde i sæsonens sidste kamp mod Millwall, og Marcondes har ingen planer om at forlade Bournemouth, ligesom klubben og manager Scott Parker ikke har planer om slippe den tidligere Superliga-topscorer.
»Jeg har helt sikkert kunne mærke, at konkurrencen er sindssygt hård. Trænerteamet siger også, at flere fortjener spilletid. Det er også den feedback, jeg har fået, at jeg gør det sindssygt godt, og Scott Parker vil gerne spille med mig, men der er bare mange, det klikker for i de enkelte kampe,« lyder det fra Marcondes.
»Mange kigger på, om man spiller eller ej, og det er fair nok, men der ligger mange ting bag og mange årsager, og jeg ved, at det ændrer sig på et splitsekund. Den sidste tid har været meget stressende for spillerne og trænerne. Premier League er et andet tempo, og jeg hører også fra mine venner i Brentford, at det er noget andet fodbold i den liga, og folkene i Bournemouth siger også, at jeg måske passer bedre til Premier League, og at de helt klart ser mig i truppen og som en del af spillet.«
»Jeg føler også, at jeg bliver bedre hver dag, selv om jeg ikke spiller så meget. Træningerne gør mig bedre, og jeg kan ikke gøre meget mere for at spille. Så det venter jeg på, og de tror på mig,« lyder det fra Marcondes, som i Bournemouth oplever, hvordan klubben går op i den mindste detalje.
Således bliver spillernes fedtprocent monitoreret og udstillet for alle, men det har han intet imod.
»Vi har prøvet at fokusere på alt, og vi har kigget meget på de fysiske tal, og hvor meget vi for eksempel løber i forhold til de bedste klubber i Premier League i Liverpool og Manchester City. Oprykning er ikke nok for os, vi skal søge højere, og det, tror jeg, har holdt vores fokus på hver dag at skulle blive bedre,« siger han og uddyber om Bournemouths greb for at forbedre spillerne:
»Kulturen udvikler sig meget her i Bournemouth, og vi skubber hele tiden på med fedtprocenter og den slags. Vi ser på, hvad det er, vi spiser, og hvor mange meter vi løber til træning. Der går lidt konkurrence i den, og vi holder hele tiden hinanden op på det. Hver dag kan vi på skærmene, når vi spiser morgenmad eller frokost, se vores numre og tal fra kampene. Der står vores fedtprocent altid.«
Marcondes mener ikke, at det er at tage det til ekstremerne eller er for meget, at spillerne bliver udstillet på den måde:
»Det er der nogle, der mener. Vi joker også med det. Hvis man har scoret et mål eller to i weekenden, behøver man ikke lige at gøre det der, men man kan alligevel se, at dem, der spiller meget, det er dem, der er i bedst form. Alle vil gerne være i den høje ende.«
»Jeg føler, at det har haft en positiv udvikling på holdet. Jeg har aldrig haft så lav en fedtprocent. Vi havde også en lang træningslejr, og i starten var det hårdt, og spillerne brokkede sig, men man vænner sig til, at vi sammen har et mål, og så går man ind i en professionalisme, hvor man indstiller sig på, at det er sådan, det skal være, så man kan slå sine konkurrenter.«
»Det er noget, jeg altid har gået meget op i, og Scott Parker søger også de ekstra procenter. Og hvis der er nogle, der ikke accepterer det, bliver de bare sat af,« forklarer Marcondes, der nu endelig kan kalde sig for Premier League-spiller.
Derfor fik den også ekstra gas, da oprykningen blev en realitet i begyndelsen af ugen.
»Selve glæden og festerne er den samme som i Brentford. Det er en kæmpe forløsning. Det er rart at kunne slappe lidt af. Vi er lidt mere loose nu og har det som køer, der er kommet på græs. Endelig kan vi holde ferie efter en hård sæson. Der var fest og farver i omklædningsrummet. Folk festede nærmest hele natten i kamptrøjer og med skinner. Der blev gået til den.«
»Nu har jeg været i cølibat siden sidste playoff-serie. Det var nærmest sidst, at jeg drak noget, men jeg synes, jeg holdt den kørende,« slutter Marcondes, inden ferien og Premier League kalder.
