Marcelo stopper karrieren


»Min rejse som spiller slutter her.«
Sådan lyder ordene fra 36-årige Marcelo, der har besluttet at stoppe sin fodboldkarriere.
Det fortæller fodboldlegenden i en video på sine sociale medier.
Her gennemgå han sin imponerende karriere, hvor han vandt et hav af titler. Størstedelen af dem i sin tid i Real Madrid, hvor han ligeledes bar anførerbindet.
Med den spanske storklub vandt brasilianeren blandt andet det spanske mesterskab seks gange, Champions League fem gange, verdensmesterskabet for klubhold fire gange og den spanske pokalturnering to gange.
Marcelo startede karrieren i Fluminense i hjemlandet Brasilien, hvorefter turen gik til Real Madrid i 2007.
Her spillede han helt indtil 2022, hvor han røg til græske Olympiakos.
Det blev dog ikke et langt ophold og i 2023 skiftede han atter tilbage til Fluminense, der dog heller ikke blev nogen ubetinget succes.
Efter en kontrovers med klubbens træner, blev kontrakten hevet over i slutningen af 2024, og siden har Marcelo stået uden klub.
Og nu har han definitivt besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden.