Forholdet mellem Diego Maradona Junior og Nunzia Pennino er slut.

Ifølge Corriere dello Sport er fodboldlegendens søn blevet forladt til fordel for den kendte sanger Marco Calone, og der er et saftigt twist til historien.

»Baggrunden for skilsmissen ryster Napoli,« lyder det hos mediet.

Sangeren er nemlig Diego Maradona Juniors bedste ven.

Den 39-årige legendesøn blev selv født uden for ægteskab og blev først anerkendt som Maradonas knægt i 2016, hvor den argentinske boldkunstner erklærede sin kærlighed til ham.

Sønnen blev opfostret hos sin mor og har selv begået sig i de lavere divisioner i Italien - både som spiller og træner.

Hans berømte far henrykkede fodboldfans verden over, før han gik bort i 2020.