Det var en hjerteskærende besked, som Diego Maradona leverede til sin søns stedfar Mario Baudry blot få timer inden sin død.

Mario Baudry danner par med Veronica Ojeda, som Maradona har sønnen Dieguito Fernando med.

Diego Maradona bad i lydbeskeden Baudry om blandt andet at tage sig godt af den lille dreng:

»Pas godt på hende, og pas på min engel,« lød bønnen fra Maradona om sin tidligere partner og sin søn.

Diego Maradona og Veronica Ojeda.
Diego Maradona og Veronica Ojeda. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

Veronica Ojeda var til stede ved Maradonas begravelse torsdag, men hun har endnu ikke kommenteret hans død offentligt.

Maradona har fem bekræftede børn – Diego Sinagra på 34, Dalma på 33, Giannina på 31, Jana på 24 og Diegutio på syv år.

Ifølge flere medier har fodboldlegenden yderligere seks børn, men disse er ikke bekræftet.

Et af de børn er 19-årige Santiago Lara.

Han er overbevist om, at fodboldlegenden er hans far, og han har derfor indgivet en anmodning om opgravning af liget til en familieret i den argentinske by La Plata. Det skete to dage efter Maradonas død.

Santiago Laras advokat, Jose Nunez, har skrevet til retten og bedt om, at fodboldspillerens krop graves op, så en dna-test kan udføres.

Hvorvidt liget bliver gravet op vides ikke endnu.