FC Barcelona kigger på yngre angribere, og der er opbrudsstemning i Manchester United.

Her er en omgang friske rygter at starte ugen på.

Den tidligere Manchester United-legende Roy Keane mener ikke, at det ville betyde det store, hvis klubben sælger den franske verdensmester Paul Pogba. (Sky Sports)

Everton er interesserede i at hente West Hams unge forsvarstalen Reece Oxford. (Mail)

Foto: FILIP SINGER
Vis mere

FC Barcelona har erkendt, at Luis Suarez ikke holder for evigt. Derfor er den catalanske storklub på jagt efter en afløser for den 32-årige angriber og har udset sig syv mulige alternativer. Det drejer sig blandt andre om Kasper Dolberg og Timo Werner (foto) (Mundo Deportivo via Mirror)

Real Madrid-koryfæet Iker Casillas har været ude med en skarp kritik af Manchester United-manager José Mourinho. "Hvornår erkender man, at en træner ikke længere kan lede eller træne sit hold?", spørger den spanske veteran, som i sin tid var på kant med den potugisiske manager i Madrid. (Mirror)

En række engelske klubber holder øje med det offensive talent Ronald Sobowale. Angriberen spiller uden for divisionerne i England og er fætter til Bayern München-stjernen David Alaba.(Mail)

Bournemouth-manager Eddie Howe overvejer at forstærke sit hold i januars transfervindue. Efter en stærk sæsonstart har Premier League-klubben nu tabt seks ud deres seneste syv opgør i den bedste række. (Bournemouth Daily Echo)

Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Tottenham-manager Mauricio Pochettino anklager rivalerne fra Arsenal for at have været respektløse, da de vandt The North London Derby tidligere på måneden. (Telegraph)

Real Madrid-keeper Thibaut Courtois anklager sin tidligere manager i Atlético Madrid, Diego Simeone, for at angribe Los Blancos for at styrke sin popularitet hos fansene. (AS)

Efter sidste weekends alvorlige racismeproblemer i opgøret mod Manchester City appellerede Chelsea-formand Bruce Buck til tilhængerne om bedre opførsel inden søndagens Premier League-kamp mod Brighton. (Guardian)

Listen er hentet hos BBC.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com