Et stille og roligt tilløb, et dybt stød i bolden - mål!
Under 20 minutter skulle der gå før Lionel Messi havde lavet sin første genistreg i ⅛-finalereturopgøret mellem FC Barcelona og Olympique Lyon.
Og der var lidt en mytisk klassiker inden for fodbolden, som Messi diskede op med FC Barcelonas tildelte straffespark: En vaskeægte Panenka.
Det er det berømte straffespark, hvor skytten - i dette tilfælde FC Barcelonas argentinske superstjerne - sender bolden i en blød bue over målmanden, som har smidt sig til en af siderne.

Lionel Messi har alle muligheder for nu at gøre Cristiano Ronaldo kunsten efter og levere endnu en historisk præstation i Champions League.
Det perfekt udførte og lirede straffespark, som kan ses i vidoeen herover, bragte FC Barcelona foran med 1-0 mod franskmændene hjemme på Camp Nou.
Straffesparket blev begået mod Luis Suarez efter en fin Messi-stikning.
Dermed er det catalanske favoritmandskab videre til kvartfinalen, hvis stillingen holder. Det første opgør endte 0-0.




