West Hams Tomas Soucek blev udvist i 0-0-kampen mod Fulham.
Og den beslutning af dommer Mike Dean møder stor modstand.
Udvisningen kom i de døende minutter, da Soucek ramte Fulhams Aleskandar Mitrovic med albuen. Det så ikke ud til at være med vilje, men efter at have set situationen igennem på video fik Soucek rødt kort af dommer Mike Dean.
»Det var et uheld. Jeg er pinlig berørt for dem, der synes, at det er med vilje. Ja, der er kontakt, men hvis de ikke ser, at det er et uheld, så jeg er pinligt berørt for dem i VAR-rummet,« siger West Ham-manager David Moyes.

(Se situationen i videoen øverst)
Fulham-manager Scott Parker mente heller ikke, at der var rørt kort.
Og på sociale medier er der også bred uenighed med udvisningen.
Tidligere fodboldspillere som Gary Lineker, Jamie Carragher og Peter Crouch er blandt dem.
'Du tager pis på mig? Ikke i en million år er der rødt kort. Helt tydeligt ikke med vilje. Sikke noget vrøvl,' skriver Lineker.
'Hvad sker der?! Den albue er ikke med vilje. For helvede da. Den udvisning skal omstødes,' skriver Carragher.
'Mine spidse albuer ville ikke have en chance i nutidens fodbold,' joker Peter Crouch.
Soucek står nu til flere dages karantæne for sit direkte røde kort, men det forventes, at West Ham vil komme med en appel mod udvisningen.