En grim tendens har ramt topfodbold.
At stjernerne nægter at lave deres arbejde for at forcere et klubskifte igennem.
Det lykkedes for Antoine Griezmann, da franskmanden udeblev fra træningen i Atlético Madrid og derefter skiftede til Barcelona, og senest var det Gareth Bale, der ikke ville med Real Madrid på en træningslejr.
Nu er turen så kommet til Romelu Lukaku.

Angriberen har et brændende ønske om at komme væk fra Manchester United og gerne helst til fordel for Inter i Serie A.
Tdiligere er et skifte til Juventus faldet til jorden.
Men klubberne kan ikke blive enige om en transfersum, så der er en overhængende fare for, at den handel også ryger i vasken.
Så nu prøver den belgiske angriber at gøre noget utraditionelt - som altså er ved at blive mere og mere anvendt i moderne fodbold - at bryde reglerne.

Manchester Uniteds frontangriber er således udeblevet fra holdets to seneste træninger, og det har manager Ole Gunnar Solskjær valgt at straffe med to ugers løn.
Bøden lyder ifølge thestandardmedia på 400.000 pund, hvilket svarer til over tre millioner kroner.
Romelu Lukuku er også blevet bedt om at forklare sig, men der synes ikke at være andre årsager bag udeblivelsen end ren modarbejdelse.
De sidste dage har han nemlig trænet i sin gamle klub Anderlecht.