Malaga dropper Nicklas Bendtner grundet hans udskejelser udenfor banen.

Ifølge et lokalt spansk medie har Malaga droppet idéen om at hente danske Nicklas Bendtner til klubben.

Parterne forhandlede om en muligt skifte i den forgangne weekenden, hvor den spanske klub var villige til at matche angriberens krav. Men efter lidt betænkningstid valgte man at trække sig.

Det skyldes ifølge eldesmarquemalaga.com, at man fandt hans mange udskejelser udenfor fodboldbanen for en for stor last, og de mente derfor, at han ville være en for stor risiko at have i klubben.



Gennem sin professionelle karriere har angriberen gjort sig uheldigt bemærket flere gange. Vilde drukture, et trafikuheld og senest spritkørsel-episoden for blot at nævne nogle.

Tilsammen har det kastet et blakket ry af sig, og det ville Malaga i sidste ende ikke have i klubben.

Nicklas Bendtner, der mandag blev spottet i København, menes tirsdag at være draget til Frankfurt for at få en aftale på plads med Bundesliga-klubben.