Årets kamp står for døren, når Champions League-finalen fløjtes i gang lørdag aften.

Tottenham og Liverpool er de to hold, der skal kæmpe om det store trofæ i Madrid.

Der er derfor også lagt op til en hæsblæsende affære mellem de to engelske klubber, hvor danske Christian Eriksen er at finde på det ene holdkort.

Og netop Christian Eriksen er ikke bare en Hr. Hvem-som-helst. Heller ikke, når man spørger Liverpool-stjernen Sadio Mané.

Sadio Mané roser Christian Eriksen forud for Champions League-finalen.
Sadio Mané roser Christian Eriksen forud for Champions League-finalen. JOSEP LAGO

»Sikke en spiller! Jeg elsker den spiller,« lyder det blandt andet fra Mané i et interview til TV3 Sport. SE HELE INTERVIEWET ØVERST I ARTIKLEN.

»I skal være stolte af ham, for han gør det godt både på landsholdet og sin klub.«

Liverpool-spilleren håber dog ikke, at Christian Eriksen får en af sine bedste dage, når det går løs i Champions League-finalen.

»Forhåbentlig lader han os vinde denne her finale - undskyld Christian Eriksen, men du er nødt til at lade os vinde,« siger han med et smil.

Finalen spilles på Wanda Metropolitano i Madrid og fløjtes i gang klokken 21.

Du kan følge finalen direkte her på bt.dk.

B.T. LIVE: Den populære B.T.-podcast 'Transfervinduet' rykker fra det trygge lydstudie til Tivoli i København. Lørdag kl. 19.30 sender vi live-tv fra den store scene under den kæmpe Champions League-fest i den gamle have. Podcasten bliver til et underholdende liveshow, og du kan se det hele live på bt.dk eller ved at møde op i Tivoli