Liverpools hollandske midtbanespiller Ryan Babel et millimeter fra at kunne kalde sig Bundesliga-spiller.

Liverpools nye manager, Kenny Dalgish, spilder ikke tiden. Daniel Agger og Christian Poulsens klub sat i forbindelse med gud og hvermand i januars transfervindue, og her til aften kunne klubben så annoncere at klubben har accepteret et bud på midtbanespilleren Ryan Babel fra den tyske klub Hoffenheim.

- Bundesliga-klubben har fået lov at diskutere personlige krav med spillere, der nu er rejst til Tyskland, står der på Liverpools hjemmeside.

Britiske medier spekulerer i, at transferprisen på Ryan Babel skulle være omkring 7 millioner euro, svarende til omkring 52 millioner danske kroner.

Ryan Babel blev i sin tid hentet til Liverpool fra Ajax Amsterdam af Rafael Benitez. Prisen var dengang ca 100 millioner kroner.

Babel blev tidligere betragtet som et af Hollands største talenter. Efter skiftet fra Ajax startede han  karrieren i Liverpool forrygende, og i sin første sæson scorede han ti mål i 49 kampe, ligesom han blev kåret til klubbens bedste unge spiller.

Siden røg den unge hollænder dog i unåde, og nu ser det ud til, at karrieren fortsætter hos Bundesligaens nummmer 9.