Som 19-årig mistede den tidligere Liverpool-spiller John Arne Riise sin far, som han aldrig nåede at have et tæt forhold til. Faktisk nåede han aldrig at sige farvel til faderen, inden han døde.
Det fortæller han til VG.
Og det hjemsøger i dag den 37-årige nordmand, der nu prøver at få afklaring omkring faderen – og det starter med at finde ud af, hvor han ligger begravet. For John Arne Riise var ikke med ved begravelsen, og det er der en særlig grund til.
Som ung voksede han op i et hjem, hvor hans mor Berit Riise blev udsat for grov vold af faderen, har hun tidligere fortalt i et interview. Og der var aldrig den store tid til John Arne Riise, der dog har ét minde om faderen, der står frem.
»Jeg tror, det var sommeren, hvor jeg var 13 år, jeg havde med min far. Det er et af mine bedste minder. I fire uger var det bare ham og mig i sommeren ’94. Jeg husker det, som solen skinnede hele tiden. Jeg vidste det ikke dengang, men efter den sommer kom vi aldrig til at snakke sammen igen,« siger John Arne Riise i sin nye bog.
I stedet fokuserede nordmanden på sin fodbold, og det med succes. Som 16-årig optrådte han første gang for Aalesund, inden han som 18-årig skiftede til Monaco. Og efter at have været i den franske klub i ét år, fik John Arne Riise et opkald – faderen var tæt på at dø.
Venstrebacken skyndte sig at rejse hjem til Norge – i Monacos træningstøj, det skulle faderen nå at se sønnen i. Da han ankom til Norge kørte han med sin mor hjem til onklen, hvor de fik en toast, inden de kørte videre til hospitalet.
»Det var som om, jeg hørte et bip fra maskinen, han var koblet til. Jeg havde hverken set eller snakket med min far i fire og et halvt år. Jeg nåede ikke engang til hans seng. Han døde lige før, jeg kom ind. Det var som om, han gav slip, da han hørte, vi var der,« siger John Arne Riise, der kastede med stole og skubbede til senge på hospitalet, da faderen gik bort.
»Jeg følte, at det var toasten, der var skyld i, at jeg ikke fik set ham, før han døde,« siger han.
Senere blev faderen begravet, og det var uden både John Arne Riise og hans mor.
»Jeg ville ønske, at jeg havde minder fra min fars begravelse. Jeg ville gerne vide, hvad der blev sagt om ham. Men jeg deltog ikke, og det fortryder jeg. Det var min mor, der bestemte, at vi ikke skulle deltage. Jeg er sur på hende, selvom jeg også godt kan forstå hendes beslutning,« forklarer han.
»Jeg ved ikke, hvor han er begravet. Jeg ved ikke, i hvilken kirke begravelsen blev holdt. Jeg er begyndt at lede efter hans grav. Når jeg finder den, tager jeg derned og lægger en blomst,« siger John Arne
