Anders Lindegaard tog i sommer konsekvensen af nul spilletid, da målmanden byttede Old Trafford ud med The Hawthorns i West Bromwich i det vestlige England. Karrieren skulle på rette vej, men vejen til spilletid ser nu længere ud end nogensinde.

Én kamp er det blot blevet til siden sommerskiftet. Et 0-3-nederlag til Norwich City i Capital One Cup.

Walisiske Boaz Myhill har stået West Bromwichs andre ni kampe, og selv om den 32-årige målmand, der forlængede sin kontrakt med 'The Baggies' i sommer, spillede en skidt kamp i 2-3-nederlaget til Everton mandag, blev det lørdag til genvalg i buret, da West Bromwich lørdag besøgte Crystal Palace.

INTROLINDEGAARD2

INTROLINDEGAARD

Anders Lindegaards konkurrent stod en fin kamp i lørdagens 0-2-nederlag, hvor waliseren kun blev passeret en gang af DR congoloseren Yannick Bolasie, og en enkelt gang på straffespark af Yohan Cabaye.

Endnu værre for Anders Lindegaard så er West Bromwichs normale faste mand i buret, Ben Foster, tilbage fra en længerevarende skade om få uger.

Dermed ser vejen til spilletid for den 31-årige dansker, der blot har spillet en Premier League-kamp de sidste tre sæsoner, endnu længere ud, og flere brugere på Twitter stiller spørgsmålet, om skiftet var det rigtige valg for Anders Lindegaard.