»Det var vildt og voldsomt.«
Sådan beskriver den danske fodboldmålmand Anders Lindegaard om den fest, han og resten af Manchester United-mandskabet havde efter Champions League-finalen i 2011.
For selvom storklubben tabte til FC Barcelona på et fyldt Wembley, så holdt Anders Lindegaard og alle de andre stjerner sig ikke tilbage. Det afslører målmanden i et nyt afsnit af podcasten 'Fårking Far', hvor Mattias Hundebøll er vært.
»Vi havde en fest bagefter, og det var simpelthen vildt og voldsomt. Jeg missede bussen næste morgen og fik en kæmpe bøde af klubben for ikke at møde op,« fortæller en Lindegaard i højt humør og fortsætter:
»Jeg tror, jeg vågnede klokken 14 på mit hotelværelse uden min telefon. Jeg tror, bussen gik klokken 10 om formiddagen. At vågne der klokken 14 uden noget som helst og så bare kigge over på klokken... Shit, mand! Men det var en god fest.«
På det tidspunkt spillede den danske målmand i en klub, der talte legender som Edwin van der Sar, Rio Ferdinand, Ryan Giggs og Wayne Rooney. Ude på bænken sad den legendariske manager sir Alex Ferguson også.
Og det var altså stjerner af den kaliber, som i første omgang ventede på deres danske målmand i bussen, inden de til sidst tog derfra uden ham. Et hold, han i dag også betegner som det bedste, han har været en del af.
»Holdet i 2013 var rigtig godt, men det hold, vi havde i 2011, det var vildt.«
Den i dag 35-årige Anders Lindegaard fortæller også, hvordan han blot var tredjemålmand i Champions League-finalen og derfor ikke fik en plads på bænken. Men det gjorde ham ikke det store. Han havde nemlig fået en god forklaring fra manageren.
»Jeg fik at vide før kampen, at jeg var bedre end ham, der skulle sidde på bænken (Tomasz Kuszczak, red.), men at han var nødt til at vise ham loyalitet. Det var fint.«
I afsnittet fortæller Anders Lindegaard blandt andet om tiden i United, og hvordan fynboen aldrig helt faldt til rette i den tilværelse, man levede i som Manchester United-spiller.
Derudover bliver det også til en lang og meget ærlig snak om, hvordan han på et tidspunkt valgte at træde i karakter som far. Et valg, der betød, at fodbold nu blev andenprioriteten.
