Det var uhyggelige billeder, da Alexander Lind stødte sammen med FCM-keeper Martin Fraisl i mandagens Superliga-brag mellem Silkeborg og FCM.

Målmanden blev slået bevidstløs af Linds knæ, og en ambulance blev tilkaldt.

Dommeren stak Lind et rødt kort, og så forlod han banen med tårerne flydende ned ad kinderne.

Fraisl kom til bevidsthed og klappede til fansene, da han blev båret fra banen. Han kunne også selv gå ind i ambulancen. Nu undskylder Alexander Lind for episoden.

Dommer Peter Kjærsgaard kalder lægen ind på banen efter FCMs målmand Martin Fraisls sammenstød med Silkeborgs Alexander Lind
Dommer Peter Kjærsgaard kalder lægen ind på banen efter FCMs målmand Martin Fraisls sammenstød med Silkeborgs Alexander Lind Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det gør han i et skriv på Instagram.

»Jeg er utroligt ked af den hændelse, som skete i kampen i dag,« indleder Superliga-topscoreren.

»Først og fremmest er jeg rigtig ked af at skuffe holdet og de fans, som var mødt op til kampen i dag.«

»Samtidig er jeg virkelig ked af, at min tackling på Fraisl var så grim. Kunne aldrig drømme om at skade nogen eller gøre nogen ondt på en bane, hvilket min reaktion sagde alt om.«

»Undskyld.«

Fra tribunen kunne Lind se sit hold tabe 1-4 til FCM. Læs B.T.s dom over kampen LIGE HER.

FCM-anfører Henrik Dalsgaard har også fortalt sin oplevelse af episoden, hvor han bare stod og råbte på en læge.

Læs hele Dalsgaards reaktion LIGE HER.

Foto: Instagram/Alexander Lind
Vis mere