Manchester United-stjernen Lisandro Martinez har fået nettet til at koge på grund af sine udtalelser tirsdag aften. 

Det kan du læse mere om her. 

Elkjær var paf over udtalelsen.  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Argentineren lancerede en opsigtsvækkende kritik af United-ledelsen, efter han selv var med til at tabe 0-2 til Atletico Madrid i Champions League. 

Efterfølgende måbede de danske legender Brian Laudrup og Preben Elkjær i Viaplays nedtaktsstudie. 

De gav Martinez ret i, at truppen skulle have været forstærket yderligere i sommer. Men derfra stopper enigheden. 

»Det har han fuldstændig ret i, men du kan ikke bare sige det,« lyder det fra Brian Laudrup i studiet. 

»Det er ikke klogt at sige det. Han siger præcis det, jeg sagde i optakten, men han må bare ikke sige det. Vi kan sige det i studiet, men det kan han ikke. Det giver problemer i hele klubben - i hele organisationen,« bakker Preben Elkjær op og peger på, at nu vil hans holdkammerater tænke, at han peger fingre af dem. 

Samme budskab har store udenlandske eksperter også. 

Tidligere Liverpool-profil Jamie Carragher og den franske verdensmester Thierry Henry var blandt dem.

»Det gør intet godt for nogen. Jeg synes, det er forfærdeligt, han siger det,« lød det fra Carragher i Paramount-studiet efter kampen.

»Hold det i omklædningsrummet. Så simpelt som det,« sagde Henry som opfølgning.