Efter næsten et halvt århundrede på trænerposten, siger Roy Hodgson stop til topfodbolden og Premier League.

Det har hans nuværende klub Crystal Palace offentliggjort på deres hjemmeside.

»Efter mere end 45 år som træner, har jeg besluttet, at det er på tide at tage afstand til den helt store Premier League-fodbold, så de sidste to kampe med Crystal Palace bliver mine sidste,« fortæller 73-årige Roy Hodgson og fortsætter:

»Det har været ekstremt givende i mit fodboldliv, at jeg har brugt de sidste fire sæsoner i Crystal Palace. Jeg føler nu, at efter en endnu succesfuld sæson, hvor vi har sikret vores Premier League-status, så er det det rigtige øjeblik for mig, at fratræde fra mine ansvarsområder som fuldtidsmanager.«

Englænderen Roy Hodgson blev tirsdag d. 30 maj 2000 præsenteret som ny træner for FC København.
Englænderen Roy Hodgson blev tirsdag d. 30 maj 2000 præsenteret som ny træner for FC København. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Derudover sender Roy Hodgson en hilsen med på vejen til sin hustru og resten af familien, som har støttet ham i alle disse år.

Roy Hodgson har været træner for en lang række af professionelle klubber, heriblandt Liverpool, det engelske landshold og danske FCK.

Her kom Roy Hodgson til klubben i 2000 og var i klubben et enkelt år, hvor han vandt mesterskabet med FCK.

Ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano, så er det Frank Lampard, som står til at tage over i Crystal Palace.

Foto: GLYN KIRK
Vis mere

I alt nåede Roy Hodgson at være træner for 22 forskellige hold.

Sidste kamp for Roy Hodgson bliver på hans gamle hjemmebane Anfield mod Liverpool.