Efter at være kørt til træning for at passe sit arbejde, er franske Kingsley Coman pludselig blevet næsten 400.000 kroner fattigere.

Umiddelbart kan det være svært at få til at hænge sammen, men der findes en ganske god forklaring. Det kan være nemlig være rigtig, rigtig dyrt at sætte sig ind i den forkerte bil.

Bayern-stjernen er røget i unåde ved at køre til træning i sin Mercedes i stedet for Audien, som er leveret af klubben. Det skriver flere medier, herunder Bild.

Søndag blev den 24-årige franskmand nægtet adgang til parkeringspladsen ved Bayern Münchens træningsanlæg Säbener Strasse og tvunget til at parkere sin hvide Mercedes ude på vejen. Nu kan han se frem til en bøde, der mest af alt minder om en årsløn for andre dødelige.

Kingsley Coman kommer til at betale for at køre til træning i den forkerte bil.
Kingsley Coman kommer til at betale for at køre til træning i den forkerte bil. ANDREAS GEBERT

Coman skal nemlig af med cirka 373.000 kroner for at have sat sig ind i den forkerte luksusbil. Audi ejer 8,33 procent af Bayern München og betaler storklubben omkring 370 millioner årligt som sponsor.

Til gengæld skal spillerne også bruge deres Audier i arbejdsøjemed: til træning, kampe, sponsorarrangementer osv.

Det er ikke helt ualmindeligt for fodboldspillere at dumme sig på bilfronten. Måske kan du huske, at det samme skete for danske Nicklas Bendtner, som også fik en bøde i 2016 som Wolfsburg-spiller.

Klubben har et stort samarbejde med Wolfswagen, og derfor faldt det langt fra i god jord, da bomberen lagde et opslag op på sit Instagram-profil af sig selv, hvor han var på vej ind i sin Mercedes, ledsaget af teksten 'på vej til træning'.

Allerede sidste år endte Coman i problemer med sit bilvalg. Dengang ankom han til træning i sin McLaren Spider, som du kan se et billede af herunder.

Ifølge franskmanden var der dengang noget galt med sidespejlet på sin Audi, hvorfor han måtte køre til træning i den voldsomme sportsvogn.

Som plaster på såret meldte han ud, at han ville besøge Audis anlæg i Ingolstadt og skrive autografer.