Alle snakker om skandalen.

For den franske landsholdsanfører Kylian Mbappé er nemlig endt i et gigantisk stormvejr efter en tur til Stockholm, hvor han nu er 'begrundet mistænkt' for en voldtægt, som ifølge anmeldelsen skulle have fundet sted 10. oktober på et hotel i den centrale del af den svenske hovedstad.

Sagen har stjålet samtlige overskrifter verden over de seneste uger, og derfor er det da heller ikke noget, der kan undgå at påvirke den 25-årige Real Madrid-stjerne.

Det mener den danske fodboldlegende Michael Laudrup.

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Selvfølgelig påvirker det. Fodboldspillere jo ikke robotter, så alt, hvad der er af problemer, er noget, der fylder,« lød det fra Laudrup i Viaplays Champions League-optakt tirsdag aften, inden han fortsatte:

»Generelt fylder ting – især før og efter kamp. Men kampe kan også være et frirum. Der er dog ingen tvivl om, at så snart en kamp er færdig, så kommer tingene tilbage igen.«

25-årige Mbappé havde meldt fra til landsholdet på grund af en skade, og i stedet benyttede superstjernen derfor et par fridage til at besøge Stockholm, hvor han festede på flere natklubber.

Ifølge den svenske avis Expressen er franskmanden 'begrundet mistænkt', hvilket er den laveste af to grader af mistanke i det svenske retssystem.

Mbappé har efter sigende indrømmet, at han havde sex med en kvinde i den svenske hovedstad, men at det skete med samtykke.

Du kan læse mere om hele sagen HER.

Andre læser også