Stemningen omkring det danske landshold er vendt på en tallerken efter sejrene over Polen og Armenien. VM-chancen lurer endnu.

Der var fredag aften en duft af gamle dage, da Polen blev banket sønder og sammen med 4-0 i Parken af et sprudlende dansk landshold.

Et udsolgt stadion og et stort, unikt resultat fra et dansk landshold har de danske fans sukket efter i flere år. Ilden og begejstringen omkring landsholdet er tændt igen.

Drømmen om en plads ved VM i Rusland næste år lever i dén grad, og det er smittet af på omgivelserne.

Fire tidligere landsholdskoryfæer giver her deres bud på forvandlingen.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Brian Laudrup, tidligere landsholdsspiller. Spillede 82 landskampe i perioden 1987-1998:

Hvad så du i de to sejre over Polen og Armenien?

»Jeg så et landshold, der gjorde tingene simple. Vi har ikke set meget til den nye kurs, Åge Hareide har skullet stå for med publikumsvenlig, direkte fodbold. Derfor var vi nok mange, der begyndte at tvivle lidt på, om man havde fundet den rigtige måde at gribe tingene an på. Men mod Polen så vi det virkelig.«

Hvad har ændret sig i de to kampe?

»Det har været sindssygt effektivt at spille lidt mere primitivt, og spillerne har jo købt præmissen. Det er svært at bevare pessimismen lige nu, men kommer vi ikke til VM, er det alligevel et skridt tilbage. En slutrunde er ekstremt vigtig for at udnytte det potentiale, vi har set, der ligger og ulmer på holdet.«

Det er længe siden, der har været så stor begejstring omkring landsholdet. Kan du genkende noget af det fra din egen tid som landsholdsspiller?

»Vi kom lige i fodsporene på 80' er-landsholdet, der var det første landshold, der steg i graderne og var med til at spille sig ind i folks hjerter med alle de store, markante profiler og vidunderlige personligheder, Jeg kan huske, da vi lige startede op, sagde folk: 'De har ikke lige så mange gode spillere. De spiller ikke i lige så gode klubber'. Det vendte først, da vi kom med til EM i 1992. Resten er historie. Folk så pludselig Flemming Povlsen stå og græde. De så 'Faxe' ramme den et vist sted. Det er alle de historier, der bliver skabt under en slutrunde, og som vender billedet. Det kommer ikke i en kvalifikation. Slutrunder er dér, hvor legenderne bliver født.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

John Sivebæk, tidligere landsholdsspiller. Spillede 87 landskampe i perioden 1982 - 1992:

Hvad synes du om de to kampe mod Polen og Armenien?

»Det er et meget mere begejstrende landshold, end vi har set længe. Det er meget glædeligt. Det viser også, at det er den indstilling og power, der skal til for at nå toppen.«

Hvorfor tror du, at begejstringen kommer til udtryk nu?

»Sådan er det nogle gange i fodbold. Man kan bare se, at når det kører, giver det mere selvtillid. Tingene kan ændre sig hurtigt, så vi skal bare glæde os over, at det går lidt vores vej. Sejrene giver blandt spillerne tro på, at de kan være med, hvor det er sjovt.«

Det er længe siden, der har været så stor begejstring omkring landsholdet. Kan du genkende noget af det fra din egen tid som landsholdsspiller?

»Jeg har prøvet dårlige perioder på landsholdet, hvor interessen var dalende på grund af resultaterne. Man kunne godt føle, det gik lidt i stå, men pludselig vender tingene. Det er de helt små ting, der er skyld i det. Var vi ikke kommet med på grund af Jugoslavien, der var i borgerkrig, havde vi jo eksempelvis ikke vundet EM.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

John 'Faxe' Jensen, tidligere landsholdsspiller. Spillede 69 landskampe i perioden 1987 - 1995.

Hvad synes du om de to sejre over Polen og Armenien?

»Attituden på banen og viljen til sejr har været ret tydelig, og man så det specielt i kampen mod Polen, som jeg selv var inde og se. Selv da de kom bagud mod Armenien, kunne man godt se på spillerne, at de ville det.«

Hvad har ændret sig, synes du?

»Spillet fungerer godt, og når de enkelte spillere præsterer godt - som Christian Eriksen mod Polen og Thomas Delaney mod Armenien - har det stor betydning for os. Vi får at se, hvor meget stemningen har ændret sig i de næste to kampe, der er ekstremt vigtige.«

Man kan fornemme, at begejstringen omkring landsholdet så småt er tilbage. Kan du genkende det fra din egen tid på landsholdet?

»Dengang vi spillede i Malmø mod England tilbage ved EM i 1992, var der ikke så mange danske tilskuere. Jo bedre resultaterne blev, jo bedre blev opbakningen. Det er lidt det samme, som landsholdet har været igennem nu med dårlige resultater og svingende spil, og jeg håber, at de her sejre kan være med til at skubbe på, så vi kan få det tilbage.«

Foto: DAVID MDZINARISHVILI
Vis mere

René Henriksen, tidligere landsholdsspiller. Spillede 66 landskampe i perioden 1998-2004

Hvad så du i de i to kampe mod Polen og Armenien?

»Først og fremmest så jeg en masse spilleglæde og tro på tingene. Det, synes jeg, var opløftende at se. Specielt starten mod Polen. Det mindede lidt om det, man forventer af det danske landshold, når de spiller i Parken. At de viser, at det er os, der regerer her.«

Hvad har ændret sig fra tidligere i kvalifikationen?

»Efterhånden er der en stamme på holdet, det har spillet sammen i mange kampe. Nogle af de automatismer, man ikke har haft i lang tid, begynder man at høste frugten af.«

Man kan fornemme, at begejstringen omkring landsholdet så småt ertilbage. Kan du genkende det fra din egen tid på landsholdet?

»Der var tit fyldt i Parken i mine dage. Det er ingen hemmelighed, at der ikke er så mange tilskuere i Superligaen, men hvis landsholdet vinder, er Parken tit fyldt op til kvalifikationskampene. Nu har vi vundet de to kampe, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen. Det er bare starten på noget, man er ved at bygge op. Det kan man i hvert fald håbe. Vi skal vinde de næste to. Men begejstringen viser bare, at der er en interesse, man kan tænde. Det er bare et spørgsmål om at vinde kampene.«

 

Andre læser også