Den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen bliver chef for herrelandsholdet.

Det skriver fodboldmediet Bold, som har talt med DBU's fodbolddirektør, Peter Møller.

Lars Jacobsen starter på sit nye arbejde 1. maj, hvor han afløser Christian Nørkjær.

Den tidligere højreback er fodboldekspert på TV 2. Her fortsætter han frem til udgangen af april. Lars Jacobsen skal ikke være ekspert i forbindelse med de to landskampe mod Nordmakedonien og Irland eller Tjekkiet, skriver Bold.