Lars Høgh var en fremragende målmand – og et endnu bedre menneske. Et af de klareste lys i dansk fodbold er slukket.
En stædig, forbilledlig og modig kamp mod en cancerdiagnose, hvor han på forhånd havde alle odds imod sig, er slut.
Lars Høgh er onsdag aften død som 62-årig efter længere tids kræftsygdom. Det oplyser hans familie til Ritzau.
Han vil blive husket som den fynske mirakelmager. Manden med mirakuløse 817 kampe for OB – en dansk kamprekord, der med garanti aldrig bliver slået. Manden bag 'miraklet i Madrid', hvor han trodsede al fodboldlogik og med mirakelredning på mirakelredning sendte Real Madrids stjerner ud af Uefa Cuppen i 1994.
Men Lars Høgh vil allermest blive husket for sin personlighed. Den var mindst lige så mirakuløs som fodboldkarrieren.
I Odense siger man, at det er lettere at finde et fynsk bøgetræ i Sahara-ørkenen, end det er at lokalisere en person, der har noget dårligt at sige om Lars Høgh.
Der er nok noget om det. Det gæve smil og de venlige øjne var evigt afvæbnende – selv for modstandere og fodboldfans i deres følelsers vold.
Selv da han i 1986 – med en fatal aflevering til Jesper Olsen, der kvitterede med en endnu mere fatal returaflevering – var med til at slukke det danske VM-eventyr i Mexico, var danskerne hurtige til at tilgive Lars Høgh.
Rigtig mange odenseanere – inklusive undertegnede – har en Lars Høgh-historie. Man har mødt ham i biografen, hos bageren eller på gågaden (som det hedder på Fyn). Og ved hvert møde var Høgh nærværende, smilende og fyldt med overskud.
Denne artikels ydmyge signatur arbejdede i sin studietid i VIP-baren på Odense Stadion. Lars Høgh kom et par minutter efter startfløjtet til en OB-kamp ind i baren for at få en kop kaffe at varme sig på.
Og selvom opgøret var i fuldt gang, og man kunne høre højlydte 'nuuuj' og 'åååhh' fra tribunen, tog han sig god tid til interesseret at spørge ind til mit studie, til arbejdet i baren og til mit liv i Odense.
Det var typisk Lars Høgh. Aldrig for stor eller for vigtig til at stoppe op.
Efter rekordkarrieren blev indstillet i 2000, var han i et par år sportsdirektør i OB – inden han vendte tilbage til stregen mellem stængerne. Denne gang som målmandstræner for adskillige Superliga-hold – og for det danske landshold.
Her kunne han viderelevere sin sagnomspundne, hemmelige og meget effektive opskrift til at redde straffespark. En opskrift, som først kunne leveres videre, når spillerne havde svoret at tage hemmeligheden med sig i graven.
Sidegevinsten var, at nye generationer af danske fodboldspillere fik lov at nyde godt af Høghs lysende tilgang til livet.
Og det har spillerne været lykkelige for.
Eksempelvis Christian Eriksen. Den danske stjernespiller har siden sommerens chokerende EM-kollaps i Parken flere gange lænet sig op ad Lars Høgh – som en god ven i en svær og uforståelig periode. I sin selvbiografi, 'Der er antal på alt', fortæller Høgh om Eriksen-besøg i sommerhuset i Kerteminde – og øl i baghaven i Odense.
Landstræner Kasper Hjulmand har fortalt:
»Jeg tænker på de tidlige morgener, hvor jeg har siddet her med Lars efter en kamp eller træning og set solen stå op herude (i Helsingør, red.). Vi har siddet og sludret om alt muligt.«
»Sådan har jeg det med Lars, og sådan vil alle have det med Lars. Han har en evne til at være ekstremt nærværende og have en stor betydning for de mennesker omkring ham.«
I 2018 fornemmede Lars Høgh efter en træning med Brøndbys målmænd, at noget var galt.
Kort efter fik han stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen. En sygdom, som 93 procent ikke overlever.
En melding, der havde slået de fleste omkuld. Men Lars Høgh angreb de dårlige odds, som var det en fodboldkamp. Der er altid en chance.
»Det første, jeg sagde til min familie, var, at hvis jeg skal herfra nu, skal I bare vide, jeg har haft et pisse godt liv. Det giver også dem noget ro. Det er ærligt, og jeg mener det. Jeg har oplevet så mange fede ting,« fortalte han åbent.
I mere end tre og et halvt år lagde han arm med sygdommen. Det blev til flere sejre undervejs – canceren blev slået tilbage. Han modtog mere kemo, end nogen anden med samme diagnose nogensinde har modtaget på sygehuset i Odense.
Han gjorde prognoserne til skamme.
Men der var desværre også flere tilbageslag. Og i starten af november fortalte Lars Høgh, at hans krop ikke kunne tåle mere kemo, og at han modtog livsforlængende behandling. Overlægen i Odense havde meddelt ham, at det nu handlede om måneder, ikke år.
Lars Høgh holdt hele vejen fast i et positivt og taknemmeligt syn på tilværelsen.
»Hvis jeg skal skabe et billede af fuldstændig ro og glæde, ser jeg mig selv stå ude i vandet foran vores sommerhus, mens jeg betragter mine forældre og min søster, Tine og ungerne. I det billede går alting op,« sagde han i et interview med Fyens Stiftstidende i november.
En af hans bedste venner var musikeren Michael Falch, som synger:
'Når de vildeste fugle er fløjet
Den sidste gæst gået hjem
Når den sidste dans er danset
Så kender han
Vejen hjem'
Høghen var altid flyvende. Nu er han fløjet hjem.
Lars Høgh efterlader sig konen Tine, datteren Josefine, sønnen Jonas og tre børnebørn.
