»Jeg er blevet behandlet som en rotte.«

Så kontant lyder det fra en af de sidste fem års største profiler hos Malmö FF, Rasmus Bengtsson.

Skytset retter han mod de nykårede svenske mestres danske stjerne-træner, Jon Dahl Tomasson, og klubbens ledelse.

»Trænerne har været tarvelige overfor mig, og ledelsen har været meget tarvelige over for mig,« uddyber Bengtsson i et stort interview med Aftonbladet, hvor han taler ud om en guld-sæson, hvor han har været ude i kulden hos træner Tomasson, hvis evner som leder, Bengtsson ikke er imponeret over.

Foto: FABIAN BIMMER
Vis mere

»Rent fodboldmæssigt kan jeg ikke sige noget dårligt om ham. Han har talt meget om respekt og om at vise respekt. Jeg synes ikke, at han har vist mig respekt, og så synes jeg, at hans lederskab svigter,« siger 34-årige Bengtsson.

Forsvarsspilleren har i flere sæsoner været en bærende profil for den svenske storklub, hvor han også er opforstret fodboldmæssigt.

Men i denne sæson, hvor den tidligere danske landsholds-stjerne, har været træner for svenskerne, har det været meget småt med spilletid. En skade hen over sommeren er blandt andet årsag dertil. Men ikke udelukkende, ifølge Bengtsson.

Han siger, at han har savnet at få en ordentlig forklaring fra Tomasson og ledelsen om, hvorfor han kun har spillet få minutter i hele efteråret. Det er derfor, han står frem nu, hvor guldet er sikret, siger han.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg har ikke fået en ærlig forklaring fra hverken Jon eller klubben, om hvorfor jeg ikke har været udtaget til kampen (...) Havde klubben valgt at lave en foryngelse af truppen, så kunne de bare have sagt det. Men de har været meget tarvelige. Jeg er blevet behandlet som en rotte.«

Det har ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra Jon Dahl Tomasson, fortæller Malmö FF.

Den danske træner har dog tidligere idag udtalt sig om Bengtssons anklager tidligere idag ved et pressemøde.

»Jeg har læst artiklen, og jeg kan sige, at han har fået en grund til, at han ikke spiller. Han har desværre været uheldig og blive skadet, og der er tre konkurrenter, som har taget den position og spillet rigtig godt i form af Anel Ahmedhodzic, Franz Brorsson og Lasse Nielsen. Det har han fået at vide af mig,« siger Jon Dahl Tomasson til bold.dk.