Kniven er sat for struben af FC København, og de har selv ført den derop.

Fire nederlag i træk i Superligaen har givet dem den dårligste stime i 26 år, og spørger man klubbens tidligere direktør og mangeårig spilleragent Karsten Aabrink, så er der især en kritisk mangel.

»De har mange gode spillere, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de også har en god træner, men de er ramt af, at der mangler kulturbærere på holdet. Jeg kan ikke se, hvem der skulle være kulturbærerne på det hold,« siger han til B.T.

»Når man skifter så mange spillere i et transfervindue, så bliver man ramt af, at man ikke har fat i den indre struktur på holdet.«

»Jeg ved godt, at de har Thomas Delaney, som sikkert er en fremragende kulturbærer, men problemet er bare, at han ikke er en bærende kraft på holdet mere. Derfor har han ikke den værdi som kulturbærer. Og det er ikke nok at have én af slagsen.«

Nogle FCK-spillere har dog været med længe, eksempelvis anføreren Viktor Claesson.

FCK har fejret mange store titler, men i år er Superliga-guldet helt uden for rækkevidde.
FCK har fejret mange store titler, men i år er Superliga-guldet helt uden for rækkevidde. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svenskeren har været i klubben siden 2022, men den 34-åriges rolle er blevet decimeret kraftigt i de sidste fem kampe, og om tre måneder forlader han FCK.

Har din stemme stadig den samme vægt, som den plejer?

»Det ved jeg ikke, men jeg prøver i hvert fald at hjælpe. Jeg ved godt, at jeg ikke har spillet lige så meget som tidligere, men jeg prøver alt, hvad jeg kan at få det bedste ud af den sidste tid,« siger Claesson til B.T.

Angriberen skal spille i den næstbedste række i hjemlandet, når FCK-kontrakten er forbi.

Ifølge Karsten Aabrink har FC København et stort problem oppe foran. Lige nu og her.

»Det overrasker mig også, hvor dårligt de er angrebsmæssigt. Det er en kæmpe fejltagelse, at man satser på en dygtig mand som Andreas Cornelius, når man ser på hans skadeshistorik. Jeg skulle sateme ikke være hverken sportsdirektør eller træner, når man kun har én kvalitetsangriber til rådighed,« siger han om den 32-årige angriber, der er ude på ubestemt tid.

»Neestrup siger så, at de har en på vej i Viktor Dadason, men hvis de ved, at han ikke er klar endnu, så må de også acceptere ikke at ligge nummer et eller to,« siger den garvede fodboldmand.

De gør de så heller ikke.

FCK er lige nu 14 point efter FC Midtjylland på anden pladsen og 16 point fra AGF i toppen.

Du kan lytte til B.T. FodboldB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Fodbold

Hvad bliver konsekvenserne af FCK’s mareridtsæson. Hvem har ansvaret for Vejles håbløse situation? Pep Guardiola leger politiker i fritiden - er det en god idé? Hvad bliver Thomas Franks næste klub? Og hvem vi vil helst møde i en eventuel playoff-finale om VM-billetten? De spørgsmål svarer panelet på i dagens udsendelse af B.T. Fodbold. Podcasten er sponsoreret af HelloFresh - gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen