Det er ikke altid nemt at holde hovedet koldt. Nogle gange løber temperamentet af med en, og det skete for Algeriets landstræner, Rabah Madjer, under et pressemøde.

Hele optrinnet blev optaget på video. (Se den nederst i artiklen)

Algeriet havde netop vundet en venskabskamp mod Den Central Afrikanske Republik på 3-0, men alligevel var stemningen dårlig til pressemødet efter kampen.

Den algeriske træner tabte nemlig besindelsen, da en journalist med efternavnet Djebour spurgte den Algeriets stjernespiller Riyad Mahrez, der spiller for Leicester i Premier League, et spørgsmål om landsholdets seneste præstationer.

»Du er en fjende for landsholdet,« råbte Rabah Madjer blandt andet til journalisten for kort efter at gentage fire gange i træk, at han skal holde sin kæft.

»Hold kæft, hold kæft,« skreg han.

Se den 48 sekunder lange video af episoden her: