Victor Nelsson skal være far, afslører han og kæresten på Instagram.

Galatasaray-spilleren har sammen med sin bedre halvdel Sofie Christiansen delt et billede af et par babysutsko, mens lykønskningerne vælter ind på dansk og tyrkisk.

Landsholdskollega og tidligere FCN-holdkammerat Andreas Skov Olsen er blandt dem, der siger tillykke med den kommende familieforøgelse.

24-årige Nelsson har god succes på fodboldbanen, hvor han siden 2021 har spillet for Galatasaray i den tyrkiske hovedstad Istanbul.

Løbende er Nelsson blevet sat i forbindelse med især spanske Sevilla, men indtil videre er han stadig at finde i Tyrkiet.

Nelsson var en del af landsholdet under VM i Qatar og var også en del af EM-kvalifikationskampene i foråret mod Finland og Kasakhstan.

Her var midterforsvareren i aktion i begge kampe – og spillede hele opgøret i det pinlige 2-3-nederlag til Kasakhstan.