Landsholdslejren ramt af sygdom: Spiller sendt hjem
Det tynder ud i den danske trup.

Det tynder ud i den danske trup.

Uheldene fortsætter med at vælte ned over det danske landshold.
Nu forlader FCM-profilen Viktor Bak landsholdstruppen med sygdom.
Det meddeler DBU.
Og det er langt fra den første spiller, der siger farvel til Brian Riemers landsholdslejr i Helsingør.
I den trup, som landstræneren udtog for to uger siden, mangler nu: Alexander Bah, Andreas Christensen, Patrick Dorgu, Albert Grønbæk, Kasper Dolberg og nu altså også Viktor Bak.
DBU har ikke meldt ud, om der indkaldes en erstatning for den uheldige FC Midtjylland-spiller.
Mandag reagerede Brian Riemer på Patrick Dorgus skade ved at indkalde Nikolas Nartey og Andreas Skov Olsen.
Landsholdet møder torsdag aften Portugal i en fuldstændig udsolgt Parken. På søndag venter Wales i Cardiff.