Det danske fodboldlandshold skal finde en ny tøjleverandør, når de flyver af sted mod Rusland og VM til sommer.

Firmaet, der står bag landsholdets habitter, Schormand, er gået konkurs.

Andreas Christensen (tv), Jon Dahl Tomasson, ass. træner, Danmark og landsholdstræner Åge Hareide (im) og William Kvist (th) sammen med resten af landsholdet i Kastrup Lufthavn inden afgang til Irland søndag den 12. november 2017, hvor de vandt med 4-1.
Andreas Christensen (tv), Jon Dahl Tomasson, ass. træner, Danmark og landsholdstræner Åge Hareide (im) og William Kvist (th) sammen med resten af landsholdet i Kastrup Lufthavn inden afgang til Irland søndag den 12. november 2017, hvor de vandt med 4-1. Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Det skriver Finans.dk.

Konkursboets kurator, Nicolai Dyhr fra Horten Advokatpartnerselskab, siger, at konkursbegæring er indleveret efter dialog med Schormands finansielle kreditorer.

»Det er et tøjmærke, som har haft store ambitioner og planer. Desværre lykkedes det ikke virksomheden at nå de budgetterede omsætningstal eller at få nye investorer ind i 2017. Da virksomheden så ikke kunne få udvidet sine kreditfaciliteter hos långiverne, løb virksomheden tør for likviditet,« siger han til Finans.

Selskabet bag firmaet, Schormand Aps, indleverede en konkursbegæring, og i sidste uge blev Schormand Aps erklæret konkurs i Sø- og handelsretten.

Ifølge finansmediet forsøgte Schormand at konkurrere med firmaer som Hugo Boss og Tiger of Sweden, men måtte give fortabt.

Årsresultater for Schormand Aps.
Årsresultater for Schormand Aps. Foto: proff.dk
Vis mere

Schormands kurator er nu i gang med at finde investorer, der kan købe firmaets resterende aktiviteter.

Schormand blev stiftet i 2013 og fik senere skudt flere penge ind af fire investorer.

»Det er jo nogle stjernefolk at få ind. De har erfaring med både finans, strategi, brand og salg. Så det er, hvad man kalder meget kloge penge - med et netværk på verdensplan. Med de fire navne får jeg en lige så stærk bestyrelse som de helt store spillere,« sagde han til Børsen i efteråret 2016.