Landsholdet gjorde mandag aften noget, som man efterhånden sjældent ser.

De valgte at placere den sidste træning inden tirsdagens skæbnekamp på stadion.

Normalt vælger landstræneren at placere afvikle den allersidste taktiske træning i lejren i Helsingør og derefter rejse til udebanen - for at undgå spionage.

»Med moderne teknologi kan du nok godt tænke dig til, hvad problemet er, hvis vi også vil lave lidt taktisk træning på stadion,« lød det fra landstræneren på mandagens pressemøde.

Men i modsætning til andre landsholdssamlinger, hvor der oftest kun er tre dage mellem kampene, har der denne gang været fem dage mellem torsdagsopgøret i Parken mod Nordmakedonien og tirsdagens ultimative VM-skæbnekamp i Prag.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og det betyder, at Danmark er ankommet til Tjekkiet særdeles velforberedte.

»Vi har haft to gode træninger og er totalt velforberedte.«

»Så nu kan vi bruge denne træning til at gå ind og mærke stadion og mærke banen - og på den måde få krydset alle bokse af. Og så er vi helt klar til i morgen,« lyder det fra landstræneren.

Kampen mellem Danmark og Tjekkiet - hvor der står en VM-billet på spil - spilles tirsdag klokken 20.45. Du kan følge kampen før, under og efter her på bt.dk.

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens danske superaften i Parken. Aftenens helt og skurk kåres. Og så kigger vi frem mod Danmarks tirsdagsgys mod Tjekkiet, hvor der står en VM-billet på spil. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Johnny Kokborg, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen