De var der stort set alle sammen.

Trænerlegender. Tidligere stjernespillere. Ja, sågar en prins.

Men Manchester Uniteds ejere dukkede ikke op, da én af klubbens bedste spillere nogensinde blev sendt afsted på sin sidste rejse mandag eftermiddag.

For da fodboldlegenden Sir Bobby Charlton blev begravet i Manchester Cathedral, havde Glazer-familien, der er lagt for had af fansene, valgt at udeblive.

Også den danske keeper-legende Peter Schmeichel viste Charlton den sidste ære.
Også den danske keeper-legende Peter Schmeichel viste Charlton den sidste ære. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge det engelske medie Mirror var det frygten for, hvordan de mange fans, som mødte op for at tage afsked med Charlton, ville reagere ved synet af ejerne, som fik dem til at blive væk.

Glazer-familien var nemlig bange for, at eventuelle buhråb eller andre former for tilråb ville overskygge afskeden med klublegenden.

De seneste år har Manchester United-fansene lagt Glazer-familien for had efter mere end et årti med særdeles skuffende resultater på banen.

Imens United-ejerne blev væk fra mandagens begravelse, valfartede andre store navne til for at sige endegyldigt farvel med fodboldikonet.

Prins William var blandt gæsterne.
Prins William var blandt gæsterne. Foto: Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Sir Alex Ferguson, Peter Schmeichel, Emilie Emilio Butragueño, Steve Bruce, Bryan Kidd, Paul Scholes, Gareth Southgate, Andy Cole og endda prins William var mødt op for at hædre englænderen.

Bobby Charlton døde i oktober og blev 86 år gammel.

Han nåede 758 kampe for Manchester United og scorede 249 mål.