Den værste smerte nogensinde.

Sådan beskriver den engelske Aston Villa-spiller Jack Grealish den skade, han pådrog sig under en venskabskamp sidste sommer.

For hvad der ellers lignede en harmløs tackling fra Watford-spilleren Tom Cleverley, viste sig at være langt værre, og den 22-årige Grealish endte på hospitalet med voldsomme smerter og altså med beskeden om, at han var i livsfare. Øverst i artiklen kan du se sjove studieklip fra Discoverys fodbolddækning

»Jeg tog et spark til nyren, og den delte sig i to. Det væltede med indre blødninger i omkring fem timer. Det var den værste smerte, jeg nogensinde har været i. Jeg kom til hospitalet, hvor de fandt ud af, hvad det var, og jeg blev hurtigt sendt på operationsbordet,« fortæller Jack Grealish til det engelske medie Daily Mirror.

Læs også: Ekspert undrer sig over Wozniacki-familien: Hvorfor taler de polsk på de tidspunkter?

Men det var først i dét øjeblik, lige før operationen gik i gang, at det gik op for unge Jack Grealish, hvad der i værste fald kunne ske.

»Han (lægen, red.) kiggede mig i øjnene og sagde: ‘Jack, du kan dø af det her’. Mit svar var: ‘Hvad?’ Jeg var virkelig bange. Jeg forventede at være tilbage inden for en uge, men det skulle vise at blive tre eller fire måneder,« fortæller midtbanespilleren.

Jack Grealish kæmper for at rykke op i Premier League med Aston Villa.
Jack Grealish kæmper for at rykke op i Premier League med Aston Villa. Foto: JOHN CLIFTON
Vis mere

Spoler vi tiden otte måneder frem til dagen i dag, så nyder den unge Aston-Villa-profil stor succes med sin Championship-klub i den næstbedste engelske række. Og han er sikker på, at skaden har ændret ham.

Læs også: Drømmen lever: Lille VM-dør på klem for store Brøndby-profiler

»Jeg har en stærk tro på, at alt sker af en grund. Jeg kom tilbage fra skaden som en anden person. Jeg tænkte på, hvordan alt kunne blive taget fra mig på så kort tid. Jeg arbejdede så hårdt på at komme tilbage, for jeg savnede fodbold, og jeg ville være den bedste, jeg kunne blive,« siger Grealish, der tidligere har været med på det engelske U/21-landshold.

Og det hårde arbejde har betalt sig. For Jack Grealish og resten af Aston Villa-mandskabet har spillet god fodbold i Championship, hvor de har spillet sig helt frem til én afgørende kamp om at komme i Premier League.

Det nervepirrende opgør spilles på lørdag, hvor klubben møder Fulham i en kamp, der bliver betegnet som verdens dyreste kamp. Jack Grealish og resten af holdet går på banen lørdag kl.18.00.