Har Nicklas Bendtner brugt sommerferien på at få et romantisk forhold op at køre med den danske model Philine Roepstorff?

I maj bekræftede den danske angriber ellers, at han var blevet kæreste den newzealandske model og skuespiller Reanin Johannink.

De to blev blandt set sammen i København, ligesom de optrådte på flere billeder via sociale medier fra Nicklas Bendtners hjem i norske Trondheim.

Nicklas Bendtner har ikke offentligt fortalt, om forholdet til Reanin Johannink skulle være forbi. Men meget tyder nu på det.

For Nicklas Bendtner optræder i et ret kærligt øjeblik med den danske model Philine Roepstorff på hendes Instragram-historie, hvor de to giver hinanden et kys.

Se billedet herunder:

Det ligner et kærligt kys mellem Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff, som den danske model har lagt ud på sin Instagram-historie.
Det ligner et kærligt kys mellem Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff, som den danske model har lagt ud på sin Instagram-historie.
Vis mere

Søndag lagde Nicklas Bendtner så et billede af de to danskere op sammen på sin Instagram-profil:

Samtidig lader det til, at det er Philine Roepstorffs hånd, der har sneget sig ind på et af Nicklas Bendtners seneste billeder på fodboldspillerens Instagram-profil. Samme billede er i øvrigt på modellens sociale medier.

B.T. har forsøgt at få be- eller afkræftet forholdet hos Nicklas Bendtners agent, Ivan Marko Benes, samt Philine Roepstorffs forretningskontakt. Ingen af dem er dog indtil videre vendt tilbage til B.T.

Philine Roepstorff er datter af den tidligere danske håndboldlandsholdsspiller Jens-Erik Roepstorff og er model for Scoop Models. Hun er også meget aktiv med billeder på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller om små og store ting.

Før den 30-årige angriber fortalte om det – måske – overståede forhold til Reanin Johannink, var han gennem en længere periode kæreste med den unge danske model Natasja Madsen. Men det forhold sluttede angiveligt i det tidligere forår i 2018.

Nicklas Bendtner har også en søn fra sit tidligere forhold til tv-baronessen Caroline Fleming.

Nicklas Bendtner blev før sommeren vraget til den danske VM-trup, men han er i øjeblikket i fuld gang med fodbolden for norske Rosenborg.