Det skabte chokbølger, da FC København sidste sommer købte stortalentet Youssoufa Moukoko. 

Den tidligere Borussia Dortmund-profil var allerede stærkt hypet i en ung alder, men nu skulle karrieren på skinner igen i København. 

Sådan er det bare ikke gået. Langt fra. 

På trods af enkelte opture er 21-årige Moukoko igen endt ude i kulden. Senest sad han på bænken i hele kampen, da FCK sejrede 4-0 ude over Randers søndag.

Moukokos opslag, som hurtigt forsvandt igen. Instagram

I timerne efter sejren lagde han en Instagram-story op, som hurtigt blev slettet igen. 

'Klovn,' stod der slet og ret efterfulgt af en klovneemoji. 

Hvem den besked var rettet imod, eller hvad den i det hele taget drejede sig om, er uklart, men den har sat debatten i gang hos FCK-fans på sociale medier, der undrer sig over, hvad der sker bag kulisserne. 

B.T. har forholdt opslaget til FCKs presseafdeling, men man ønsker ikke at kommentere på det, oplyser man i en sms.

Det er langt fra første gang, at Moukoko bruger Instragram til at vise sin tilsyneladende utilfredshed. 

I maj slettede han alle FCK-relaterede opslag på sin profil, hvilket også skabte en større debat. 

»Hvad end han ytrer et eller andet sted, er som det er. Han skal have lov til at være utilfreds, så længe det ikke går ud over alle grænser. Det er okay.«

»Jeg spekulerer ikke over hans sociale medier. Det rører mig egentlig utroligt lidt, må jeg sige,« sagde FCK-træner Bo Svensson dengang til Viaplay

Nu er Moukokos fremtid så igen genstand for stor debat efter endnu et Instagram-optrin.

Angriberen har kontrakt med FCK frem til sommeren 2030 og kostede klubben op imod 40 millioner kroner, da han kom til.

B.T. Fodbold

I dag debatterer panelet Brøndbys forrygende start under Thomas Nørgaard. Magnus Jensen-sagen bliver også vendt - FCM-fan Kent J. Nielsen debatterer med Lasse Vøge, der har kaldt sagen for FCM Classic. Og hvad sker der med Christian Eriksen? Og til sidst hjælper panelet Superligaen med nogle solide transferråd. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæst: Kent J. Nielsen Producere: Frederik Riis-Jacobsen, Emilie Maja Jeppesen, Markus Nørregaard Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. Denne episode er sponseret af VANBRUUN. Gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.