Caroline Wozniacki er ikke den eneste danske atlet, der er blevet ramt af en gigtsygdom. Det samme skete for Andreas Laudrup i 2013.
»Det var stort set fra den ene dag til den anden. Mine led begyndte at hæve op. Det var forskellige led og dele af kroppen, der blev angrebet. Det tog noget tid at finde ud af, hvad det egentlig var,« fortæller Andreas Laudrup til B.T. Sport.
Og dommen var altså, at han havde ledgigtssygdommen ’reaktiv artrit’.
»Det satte en stor stopper for mange ting for mig, indtil jeg fik noget medicin. I sidste ende var det desværre ikke nok for mig,« siger Andreas Laudrup, der som følge af diagnosen endegyldigt måtte indstille sin aktive karriere som fodboldspiller i 2015. Blot 24 år gammel.
På et pressemøde torsdag aften fortalte 28-årige Caroline Wozniacki, at hun har fået konstateret leddegigt - ’reumatoid artritis,' som hun selv fortalte. Efter årets Wimbledon spillede hun en turnering i Montreal, hvor hun ikke var på toppen.
Og efter flere undersøgelser kom dommen altså.
»Til at starte med var det et chok. Man følte selv, man var i topform – det er jeg kendt for – og pludselig skulle jeg håndtere det. Sådan er det, og man må komme videre. Der er heldigvis måder at arbejde med det på,« fortalte Caroline Wozniacki på pressemødet, hvor hun også understregede, at hun har det godt og er stolt af sin sæson.
Da Andreas Laudrup tilbage i 2013 fik diagnosen, var han - ligesom den danske tennisstjerne - også overrasket. Han var blot 22 år, da han fik beskeden om, at han havde gigt. En sygdom, han ikke lige havde regnet med ville ramme ham.
»Jeg tror, mange forbinder gigt med noget, ældre mennesker får. Det var min første tanke. De eneste jeg vidste havde gigt var min mormor og farfar og den generation. Det burde jo ikke ramme en ung gut som mig, der var i topform. Men det gør det jo desværre nogle gange,« siger Michael Laudrups yngste søn.
Der gik en del måneder, før Andreas Laudrup egentlig fandt ud af, hvad han fejlede. Da det så kom på plads begyndte han at få behandling. Det har hjulpet en del, men det betyder ikke, at han er helt fri for at mærke til sygdommen til dagligt.
»Heldigvis er lægerne jo rigtig gode til at medicinere mig i mit tilfælde, men der er selvfølgelig dage med ømhed i leddene. Og så er der også det, man ikke kan se. Det er en træthed, som nogle gange kan være overvældende, hvor det er underordnet, om man sover 6, 10 eller 12 timer. Trætheden rammer,« fortæller Andreas Laudrup.
Caroline Wozniacki fortalte på pressemødet, at der nu skal lægges en plan, og at hun vil fortsætte på banen og 'arbejde sig igennem det'.
Noget, Andreas Laudrup ikke kunne.
»Det var smerter og så det at hver gang jeg havde en god periode og trænede op, så kunne jeg nå et vist niveau, og så udviklede sygdommen sig igen og blive værre. Jeg kunne nå et bestemt niveau, og så begyndte det at gøre ondt og gøre op igen. Jeg havde store problemer med betændelse og leddene hævede voldsomt op,« siger Andreas Laudrup om sit ufrivillige farvel til fodboldbanen.
Selvom sport og gigt ikke kunne forenes for ham, betyder det ikke, det forholder sig sådan med alle.
»Det er jo også sådan med gigt, at det varierer fra person til person. Nogen har det på en måde, andre på en anden. Jeg har også læst, der er nogen med samme gigttype som mig, der har kunnet fortsætte med at dyrke elitesport. Og det er jo fantastisk for dem. Og så er der dem som mig, der var nødt til at stoppe. Jeg har heldigvis fundet noget andet i livet, der gør mig glad,« siger Andreas Laudrup, der som 24-årig fik problemer med hofterne og måtte gennemgå en operation.
»Jeg har set en optagelse af operationen, og det er alt andet end hyggeligt. Bagefter sagde lægen til mig, at han ikke fattede, at jeg havde været i stand til at spille fodbold med den hofte. Det var den værste, han havde set, og så endda hos en 24-årig,« fortalte Andreas Laudrup tilbage i 2015.
Og på trods af at han som 27-årig har en kronisk sygdom, betyder det ikke, at han ikke rører sig. For motion hjælper, og han dyrker det også.
Selvom det til tider ikke altid er nemt, når symptomerne for alvor rammer, lever han i dag fint med sin sygdom.
»Det kan nogle gange virke lidt hårdt, når man har rigtig ondt og knap føler, man kan komme ud og gå en tur. Men jeg er heldigvis i en god behandling og kan dyrke motion på nogenlunde niveau – som i hvert fald gør mig glad. Jeg tror, det vigtigste er, at man prøver at finde de positive ting og glæde sig over dem. Og så se, hvad man kan og ikke kan,« siger Andreas Laudrup.
