Det er ikke rigtigt?

Sådan tænkte de fleste nok, da Huddersfield offentliggjorde et billede af deres nye spillertrøje.

Den blå og hvid-stribede bluse var nemlig dækket af en usædvanlig stor og tværgående reklame.

Men nu afslører klubben i et tweet, at trøjerne var en joke. De skulle blot sætte fokus på en ny kampagne.

Huddersfield-fans tabte formentligt kæben, da deres klub viste de nye spilletrøjer frem på Twitter.

Den stribede trøje var nemlig dækket af et kæmpe logo fra Paddy Power, som er et irsk bettingsfirma. (se billedet i ovenstående tweet)

Men nu er det irske firma og 'The Terries' ude på Twitter og berolige de engelske fans.

Den 'falske' trøje var en del af kampagnen #SaveOurShirt (red vores trøje, red.), som er et initiativ, der skal sætte fokus på at fjerne sponsorer fra spillerdragten.

»Vi er meget glade for at støtte Paddy Power og deres 'red vores trøje'-kampagne ved lanceringen af vores nye hjemmebanetrøjer,« siger klubbens kommercielle direktør, Sean Jarvis, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

»Det har været to interessante dage, siden vi viste den 'falske' trøje frem i onsdags. Det forventede vi. Men vi tænkte hele tiden på, at vores supportere ville forstå det, og ville blive rigtig glade med den rigtige trøje,« siger Jarvis.

Huddersfield har to danskere i deres førsteholdstrup, nemlig Mathias Zanka og den unge Philip Billing.

Klubbens første kamp i de nye trøjer er den 5. august, hvor de tager imod Derby på hjemmebane.