Endnu en kamp uden sejr. 

Det er dermed sjette gang i træk, at Brøndby mandag aften måtte gå fra banen uden tre point efter en målfattig affære mod Sønderjyske. 

 Ifølge B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, kradser krisen nu for alvor på Vestegnen. 

»Brøndby er i krise! Nu kan man ikke længere gemme sig bag nedsmeltningen i FC København. Aftenens kamp var et nyt lavpunkt i en række på efterhånden seks kampe uden sejr,« siger Lasse Vøge og fortsætter:

»Jeg har aldrig før set et Brøndby-mandskab, der på hjemmebane ikke kunne producere én stor chance i 96 minutter. Det var beskæmmende. Og man kunne mærke det på tribunen - tålmodigheden med dette nye Brøndby-projekt er ikke, hvad den har været. Mange gik sure hjem.«

I det overståede vintertransfervindue lignede det, at Brøndbys walisiske cheftræner, Steve Cooper, fik alt, han pegede på i sit første vindue i spidsen for klubben, hvor hele seks nye spillere kom til.

Presset stiger på Steve Cooper.
Presset stiger på Steve Cooper. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Uden de medfølgende resultater brænder sædet nu under den sportslige ledelse i Brøndby.  

»Presset har efterhånden vokset sig stort på både cheftræner Steve Cooper og sportsdirektør. Og på søndag venter FCM i Herning - av av,« siger Lasse Vøge. 

Efter 0-0-resultatet ligger Brøndby på 3.pladsen med 33 point - fulgt af Sønderjyske med samme pointtal. Modsat ærkerivalerne fra FCK er Brøndby allerede sikret en plads i den øverste halvdel i Superligaen. 

Mesterskabsdrømmene er til gengæld langt væk med henholdsvis 12 og 14 point op til FC Midtjylland og AGF.

B.T. Fodbold

Hvad bliver konsekvenserne af FCK’s mareridtsæson. Hvem har ansvaret for Vejles håbløse situation? Pep Guardiola leger politiker i fritiden - er det en god idé? Hvad bliver Thomas Franks næste klub? Og hvem vi vil helst møde i en eventuel playoff-finale om VM-billetten? De spørgsmål svarer panelet på i dagens udsendelse af B.T. Fodbold. Podcasten er sponsoreret af HelloFresh - gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen