Krisemøde i italiensk storklub: Aflyste pressemøde 10 minutter før tid
Storklubben har fået en forfærdelig start på sæsonen.

Storklubben har fået en forfærdelig start på sæsonen.

Det koger over i den italienske Serie A-klub Napoli.
Det skriver fodboldmediet Football Italia.
Klubben, der har Rasmus Højlund på holdkortet, har fået en svær start på sæsonen, hvor de kun har formået at skrabe 14 point sammen i ligaen.
Lazio på førstepladsen er derimod lykkedes med at samle hele 28 point.
Frustrationerne er nu begyndt at kunne ses i klubben, hvor klubbens ejer er begyndt at planlægge krisemøder med cheftræner Massimiliano Allegri, støttestaben og spillergruppen for at vende den svage tendens.
Spillerne er også begyndt at mundhugges, rapporterer mediet. Her har Matteo Politano beskyldt nogle af sine holdkammerater for ikke at tage nok ansvar.

Holdet er lige nu på et træningsresort for at forberede sig mod næste kamp, hvor der skulle afholdes en pressekonference med cheftræneren.
10 minutter før det begyndte, valgte ejeren dog at aflyse pressekonferencen, fordi han ikke mente, at der var brug for den.
Rasmus Højlund, Kevin De Bruyne og resten af Napoli-truppen skal forsøge at vende skuden søndag, når de møder ligaens nuværende førerhold, Lazio.