Det er umuligt at holde styr på, hvor meget han har dækket.
Og antallet af rejsedage får nærmest én til at tabe pusten, hvis bare man så meget som overvejer at tælle sammen.
I mere end 20 år har Andreas Kraul nemlig rejst verden rundt som sportskommentator for DR.
VM- og EM-slutrunder i fodbold og håndbold. OL hver fjerde sommer. Og en hulens masse andet.
Den kendte journalist og forfatter har oplevet lidt af hvert de seneste to årtier. Men det har også sin pris på privatfronten.
Mere om det senere.
For vejen til at blive én af landets mest populære kommentatorer begyndte allerede, da han var barn, fortæller han i et stort interview med B.T.
»Mit lydbillede af barndommen er jo sport på tv og i radioen. Men jeg tænkte ikke, det var noget, man kunne lave som voksen. Inderst inde har jeg nok altid drømt om at lave det, jeg laver, men jeg vidste bare ikke, det kunne være et job, da jeg var barn.«
»Jeg sad altid og så Tipslørdag, og jeg ville have, at der skulle være helt stille i stuen, så jeg kunne lytte til, hvad kommentatorerne sagde. Jeg har altid været et ordmenneske og gået meget op i det. Det har jeg virkelig dyrket,« lyder det fra DR-profilen.
Derfor søgte han også ind på Journalisthøjskolen i slutningen af 90'erne.
Men på det tidspunkt var det ikke givet, at det skulle være inden for sportsverdenen, at han skulle slå sine folder de efterfølgende 25 år.
»Da jeg startede, var det ikke altafgørende, at det skulle handle om sport. Jeg ville jo grundlæggende være journalist. Men jeg spillede meget håndbold som ung, og min interesse for fodbold er jo enorm, så det var en god måde at få en fod indenfor på det område,« forklarer han.
Og det må man virkelig sige, at han fik mulighed for, da han kom i praktik på radiosporten hos DR.
Et sted, hvor han nu har brugt det meste af sit voksne arbejdsliv.
Kun to afstikkere til først Aktuelt og derefter Politiken har gjort, at det ikke udelukkende er DR, der har været hans journalistiske hjem.
Men det er det i den grad nu.
»For mig er det adrenalinkicket, man kan få som kommentator, der er helt afgørende. Når man skal levere nu og her, og der ikke er mulighed for at gøre det om. Det dér med at skulle forberede sig rigtig meget op til noget og så derefter få adrenalinkicket,« siger Andreas Kraul og fortsætter:
»Det er også derfor, jeg bliver vildt træt efter kampe, fordi det er fysisk hårdt. Jeg er altid helt høj bagefter.«
Jobbet som fodboldkommentator kræver desuden en masse rejsedage. Og skæve arbejdstider. Især i weekenderne eller om sommeren.
Og det kommer med en pris på privatfronten.
For hans datter er ikke særlig begejstret for hverken VM eller EM, erkender han:
»Jeg synes ikke, det har været svært at få familie og job til at gå op. Men jeg har en datter, som ikke er så glad for slutrunder, for det betyder jo, at jeg så er væk.«
»Men det har hun været vant til hele sit liv, og omvendt er jeg så rigtig meget hjemme på andre tidspunkter, hvor alle andre er på arbejde,« lyder det videre.
DR-kommentatoren ville dog have voldsomt svært ved at skrue ned for rejsedagene og de store oplevelser.
Det ville faktisk gøre direkte ondt på ham.
»Rejser og slutrunder er jo bare en del af mig. Det er nogle søjler i mit liv. For mig ville det være underligt, hvis det ikke var en del af mit liv. Det betyder meget for mig.«
Og jo, så betyder det selvfølgelig, at jeg nogle gange må sige nej til ting med familie og venner, men sådan er det jo for mange,« forklarer han.
Derfor bliver det da heller ikke lige foreløbig, at det kommer på tale.
For Andreas Kraul brænder stadig enormt for det, han laver.
»Jeg har altid sagt, at den dag, hvor jeg ikke længere glæder mig til at kommentere en kamp, så skal jeg vende om i bilen. Men det er heldigvis ikke sket endnu. Jeg har stadig glæden og passionen for det,« afslutter han.