Flere steder i Jylland forventes der søndag op imod 30 centimeter sne.

Og netop i Jylland, nærmere bestemt Herning, skal Danmarks VM-kamp mod Chile spilles søndag aften.

B.T. har været i kontakt med både Dansk Håndbold og Vejdirektoratet, der opfordrer til, at de danskere, der skal se kampen i Boxen, kører hjemmefra i god tid.

Vejdirektoratet forventer ikke, at der vil opstå trafikalt kaos i forbindelse med kampen, og de er da også allerede i fuld gang med at forsøge at undgå netop det.

»Vi er ude med saltbiler og sneplove, så forhåbentlig kan de danske fans komme godt frem. Vi er i fuld gang med at rydde og har været det i lang tid,« siger vagthavende Karina Svendsen.

»Der falder jo stadig sne, men de kører på fuld kraft. Men selvfølgelig skal man køre efter forholdene.«

Danmarks anden kamp ved VM-slutrunden spilles klokken 20.30 i Jyske Bank Boxen.

Du kan naturligvis følge kampen mod Chile live her på bt.dk.

Stem på 2023's største danske sportspræstation herunder – og vær med i konkurrencen om billetter til det storstilede Sport 2023-show, hvor B.T. Guld bliver uddelt.