Han fik konstateret knoglemarvskræft i marts sidste år. Få måneder senere kunne man på det græske internetmedie Futebol Grego pludselig læse, at han under et besøg i Athen var død.
Men nu er det danske fodboldlandsholds tidligere anfører René Henriksen, der fylder 50 år i august, tilbage i kamp på banen.
Således gjorde han torsdag i sidste uge comeback på AB's oldboyshold, og tirsdag aften gentog han sin personlige optur.
»Jeg betragter det som lidt af en milepæl i mit sygdomsforløb, at min krop nu er kommet sig så meget over sidste års hårdhændede kræftbehandling, at jeg igen kan spille fodbold,« siger René Henriksen, der har denne kommentar til løgnehistorien om, at han skulle være død:
»Rent faktisk kendte jeg den ikke. Men selvom man i de græske medier ofte er mere sensationsprægede, end det vi kender til i Danmark, overrasker den mig.«
»Efter jeg i offentligheden sidste år fortalte om min sygdom, modtog jeg fra tidligere holdkammerater og modstandere dernede masser af søde og opmuntrende tilkendegivelser. Den triste snak betyder intet for mig. Jeg vælger i stedet at grine ad den.«
B.T. fanger ham på telefonen, og der er spræl i René Henriksens lyse stemme.
»Mit comeback på fodboldbanen er et bevis for, at jeg nu har det fint. Det er en dag, jeg virkelig har set frem til,« siger René Henriksen og tilføjer:
»Men for at gøre en lang historie kort kommer der aldrig helt styr på sygdommen. Den vil altid være i min krop. Heldigvis er den lige nu i hvile.«
René Henriksen har de seneste måneder stille og roligt fået det bedre.
»Jeg må dog erkende, at jeg langtfra er dér, hvor jeg var, inden sygdommen blev konstateret for et år siden. Men bare det, at jeg kan være med igen, betragter jeg som en sejr. Jeg kan godt mærke, at min muskulatur i øjeblikket ikke er maksimal. Men det skal den nok komme hen over sommeren, så jeg til efteråret igen kan spille en hel kamp,« siger René Henriksen.
I sit comeback var det meningen, at han blot skulle have deltaget i en enkelt halvleg.
»Nu er det jo gammelmands-fodbold. Så da andre blev skadet, fik jeg lidt mere tid på banen. Men det var stille og roligt. Jeg passer meget på og betragter minutterne på banen som en del af min genoptræning, og så er der jo helt klart også et socialt element i det. Der er nogle stykker – blandt andre tidligere førsteholdsspillere Peter Knudsen og Allan Olesen – som jeg nu igen spiller på hold sammen med,« siger René Henriksen.
Da René Henriksen spillede på det danske landshold, optrådte han primært i midterforsvaret.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere. I stedet er han rykket ud på kanten.
»Det er der en lidt speciel grund til. Min læge har givet mig lov til at spille fuldt ud igennem, men min sygdom gør, at mit skelet kan være lidt medtaget. Derfor har han rådet mig til ikke at gå ind i alt for mange nærkampe. Ude på siden har jeg lidt mere overblik omkring, hvem der kommer farende mod mig. På den måde kan jeg undgå at blive dunket ned bagfra,« forklarer René Henriksen.
Hvornår i sygdomsforløbet har du haft det værst?
»Det var i december, hvor mit immunforsvar over en tre uger lang periode var trykket i bund. Som afslutning på et halvt år langt kemoforløb fik jeg foretaget en stamcelletransplantation, hvor det gik ud på, at hele min knoglemarv blev slået ihjel. I stedet fik jeg indopereret nye stamceller. På den måde er min krop blevet resat. Ærlig talt var det en hård omgang, at hele kroppen blev lukket ned. Lægerne ved, at lignende behandlinger hjælper, og det har det heldigvis også gjort i mit tilfælde. Men 2018 var lidt af en rutsjetur for mig. Det er ikke helt forkert at sige, at det var et år, hvor kalenderbladene på det nærmeste blev flået ud. Kemoen gør mange ting ved én. For eksempel opdager man, hvor fint et system mennesket er i besiddelse af indvendigt, og at der ikke skal meget til at bringe det ud af balance.«
Hvordan ser dine fremtidsudsigter ud?
»Det er svært at udtale sig om. Man ved ikke, hvordan min sygdom udvikler sig. Generelt har den det med at vågne på et tidspunkt. Det kan være i næste måned eller om 20 år. Det kan man ikke vide. Jeg glæder mig bare over de dage, hvor jeg har det som et normalt menneske, og hvor jeg ikke er syg. Hver eneste dag er på den måde guld for mig.«
Er du oven på dit sygdomsforløb begyndt at arbejde igen?
»Jeg arbejder lidt som bogholder i eget firma. Her kan jeg selv administrere min tid. Ellers bor jeg på en gård, hvor der altid er noget at lave og vedligeholde. Blandt andet er der brug for, at jeg udfolder mig fysisk i forbindelse med pasningen af vores heste. Det har i genoptræningen været rart at kunne bruge min krop på en fornuftig måde.«
Du nåede at spille 66 A-landskampe og var en periode ansat som scout i den græske klub Panathinaikos. Hvad er din tilknytning til international fodbold nu?
»Ingen. Det stoppede for tre-fire år siden. Klubben ligger jo underdrejet dernede, fordi de ikke har overholdt deres kontraktlige forpligtelser. Og desværre ser det ikke ud til at komme til at gå dem meget anderledes fremadrettet.«
»Klubben har ellers en stor fanbase, men der er åbenbart ingen udenlandske investorer, der på grund af de seneste mange års skandaler i Grækenlands økonomiske situation tør give sig i kast med en genopbygning. Måske har krisen fået dem, der normalt er interesseret, til at trække følehornene til sig.«
René Henriksen nåede i sin aktive karriere at være anfører for det danske A-landshold i 25 af de 66 kampe, han spillede i perioden 1998-2004.
Værd at bemærke er endvidere, at han fik spilletid på landsholdet ved én VM- og to EM-slutrunder.
Sidste optræden var EM-kvartfinalen i Portugal mod Tjekkiet, der besejrede Danmark 3-0.
