Mandag møder Norge og Danmark ind i hver sin landsholdslejr. 

For torsdag er der nordisk brag i Oslo, når de to nordiske nationer tørner sammen i Nations League. 

Mandag mødes de danske landsholdsspillere i Helsingør, inden de træner for første gang sammen. 

Den model kører man ikke med i Norge, skriver Dagbladet. 

Her er træningen nemlig aflyst. Træningen, der skulle være skudt i gang klokken 15.00 mandag, kunne simpelthen ikke have deltagelse af nok spillere. 

Derfor trak landstræner Ståle Solbakken stikket. I stedet nøjes han med et pressemøde for de norske journalister mandag eftermiddag. 

Norge tog VM i USA med storm, mens Danmark måtte kigge på hjemmefra efter VM-playoff-fadæsen mod Tjekkiet i Prag, så alt er i den grad på spil i forhold til håneretten.

Du kan følge braget - både optakt og selve opgøret - hele ugen her hos B.T.