Mandag aften mødes flere af landsholdsspillerne for at diskutere den efterhånden vanvittige landsholdskonflikt, der hærger i disse dage.

Det sker på Scandic Hotel i Sydhavnen i København, hvor adskillige spillere er mødt op.

Thomas Delaney og Mike Jensen ankom sammen til hotellet i en stor sort Mercedes på tyske plader, Pione Sisto på bagsædet af en taxi efter en omvej i Wien, og til sidst ankom Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Viktor Fischer og Lasse Schöne klemt sammen i en babyblå Fiat 500.

Mathias 'Zanka' Jørgensen var den eneste landsholdsspiller, der gav en kommentar til pressen, da spillerne mødtes på et hotel i København.
Mathias 'Zanka' Jørgensen var den eneste landsholdsspiller, der gav en kommentar til pressen, da spillerne mødtes på et hotel i København. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Langt de fleste af spillerne havde ingen kommentarer til den igangværende konflikt, da de passerede pressen, men forsvarsspilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen havde dog alligevel et par korte kommentarer, inden han sammen med sine kompagnoner forsvandt ind på hotellet, hvor blandt andre Andreas Cornelius, Andreas Christensen og hvad der også lignede Christian Eriksen i farten skulle befinde sig.

Hvad er grunden til, at I ikke er nået frem til et resultat endnu?

»Det er desværre et for dårligt forhandlingsklima. Vi må selvfølgelig håbe på, at det forbedrer sig inden længe for dansk fodbolds skyld. Og så håber vi selvfølgelig, at DBU kommer tilbage til bordet,« fortæller Mathias 'Zanka' Jørgensen, der bar en T-shirt, der med teksten måske også skulle sende et budskab: 'Truth. It's more important now than ever'.

Er I grådige på nogen måder?

»Hvis man tror det, så er det, fordi man ikke har sat sig ind i tingene. Det tror jeg også godt, du ved. Det er et fint spørgsmål, men det er ikke sagens kerne, og det er overhovedet ikke det, som bliver diskuteret - det ved både DBU, og det ved vi, og derfor stiller vi os uforstående over for, at vores direktør går ud og insinuerer i medierne, at spillerne er grådige.«

Pione Sisto ankom søndag aften også til hotellet.
Pione Sisto ankom søndag aften også til hotellet. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Bliver de to parter ikke enige i 11. time, skal DBU i stedet finde et alternativt landshold, der kan stille til start mod Slovakiet onsdag. Lykkes det ikke, kan et afbud få store konsekvenser for det danske landshold. Således har Uefa i en e-mail til Ritzau skrevet: 'For enhver kamp, der ikke gennemføres, gælder det, at sagen bliver overført til Uefas disciplinærinstanser.'

Og det kan vise sig en svær sag for DBU at finde spillere i divisionsklubberne, der er klar til at snøre fodboldstøvlerne. Således har flere klubber i løbet af mandagen meldt ud, at deres spillere sympatiserer med A-landsholdet og altså ikke stiller deres spillere til rådighed for den trup, der heller ikke kommer til at blive trænet af den ellers normale landstræner, Åge Hareide.

Se flere billeder af spillerne, der ankommer til hotellet, herunder:

Viktor Fischer var også blandt de fremmødte landsholdsspillere søndag aften.
Viktor Fischer var også blandt de fremmødte landsholdsspillere søndag aften. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

FCK's Nicolai Boilesen er også med til mødet.
FCK's Nicolai Boilesen er også med til mødet. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ajax' Lasse Schöne var søndag aften også mødt op på Scandic Hotel for at diskutere konflikten.
Ajax' Lasse Schöne var søndag aften også mødt op på Scandic Hotel for at diskutere konflikten. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Også Jannik Vestergaard ankom til hotellet.
Også Jannik Vestergaard ankom til hotellet. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Det 'rigtige' landshold mødes på Hotel Scandic i Sydhavnen.
Det 'rigtige' landshold mødes på Hotel Scandic i Sydhavnen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere