Hanekam-manden må bruge 250 kroner om dagen.

Han er kendt som en af dart-sportens absolut mest farverige personligheder. Men når han ikke har små spyd i hænderne, er skotske Peter Wright faktisk meget afdæmpet.

Peter 'Snakebite' Wright har i årevis været en del af darteliten, der i disse dage kæmper om VM-trofæet i London. 

Og manden med den hurtigste frisure i byen har i løbet af karrieren tjent mere end tre millioner pund (25 millioner kroner) – og så skulle man tro, at han levede det glamourøse rock n' roll-liv.

Foto: David Inderlied/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men så må man tro om igen. For i modsætning til mange af sine kolleger bruger Peter Wright nærmest ingen penge. Økonomien står hustruen Joanne for – og hun er benhård.

»Overdådige køb? Nej, det får jeg ikke lov til«, siger Peter Wright til The Sun.

Faktisk har fru Wright sat dartstjernen på en lommepengeordning.

»Jeg får 212 pund (1800 kroner, red.) i om ugen. Jeg kan bare godt lide at spille dart og forsøge at vinde trofæer. Mens Jo (Joanne, red.) er den rigeste manager i hele dartsporten,« griner han.

Vinderen af det igangværende VM får 500.000 pund – godt 4,3 millioner kroner.