Kommentar kom tilbage i hovedet på Gustav Isaksen som en boomerang efter Danmarks fiasko-smagende 2-2-kamp hjemme mod Belarus.
Inden opgøret havde Lazio-stjernen nemlig udtalt, at 'Hvis ikke man kan slå Belarus, så har man intet at gøre ved VM'.
Den kommentar blev han konfronteret med i Parkens katakomber efter lørdagens kæmpe skuffelse.
»Ja ja, man sætter røven i klaskehøjde inden kampen. Men det var den følelse, jeg havde inden.«
Danmarks bommert blev endnu mere bitter af, at Skotland snublede i Grækenland. Hvis Danmark havde vundet over Belarus, kunne Riemer & co. tilladt sig at tabe mod fem mål i Glasgow.
Men Gustav Isaksen fokuserede i stedet på, at Danmark kan komme til VM med blot et point i Skotland.
»Vi er heldige, at vi stadig har en chance. Og det er fantastisk, at vi ikke er ude endnu. Selvom det bliver en svær kamp mod Skotland, er vi stadig i en god position, så vi kan betale tilbage til Danmark.«

Han ville ikke høre tale om, at Danmark undervurderede modstanderen i Parken.
»Med det hold, vi havde i dag, skulle vi have smadret dem. Vi skulle have fulgt op på 1-0-målet og have lavet to-tre mål mere i første halvleg.
